Samtalegruppe for børn og unge i Høvelte, efteråret 2021

I samtalegrupperne for børn og unge er der lagt lege og aktiviteter ind, som er målrettet børnenes alder. Det hjælper med til at opbygge tillid blandt børnene. Foto: Nicolas Egedorf

September 2024 starter en ny samtalegruppe for børn i alderen 8-16 år i Høvelte.


Samtalegruppen er for børn, som har en forælder, der har været udsendt med Forsvaret og i den forbindelse har fysiske eller psykiske efterreaktioner, herunder PTSD. Samtalegruppen mødes hver torsdag mellem fra kl. 16-18 med start den 19. september. Vi forventer at afholde 10 gruppegange.  


Gruppen kan være en mulighed for dit barn, hvis du oplever, at dit barn f.eks.:

  • er bekymret for sin mor eller far
  • hjælper meget til og tager et stort ansvar for familien
  • føler sig skyldig i, at mor eller far har det dårligt
     

Det kan også være, at du oplever, dit barn er mere trist og ked af det, har flere vredesudbrud, er blevet mere stille og passiv eller taler meget om den forælder, der har en efterreaktion.

 

Vi holder en forsamtale inden samtalegruppen begynder. Til samtalen afdækker gruppelederne sammen med jer, om tilbuddet er relevant for dit barn, ligesom I også vil høre mere om gruppen og blive klogere på det praktiske.


Forsamtalerne afholdes løbende.

Hvis du vil høre mere om tilbuddet og inviteres til en forsamtale, så kontakt specialiserede børne- og ungerådgiver:


Lea Kondrup
Telefon: 72 16 32 47
Mail:  vetc-fa501@mil.dk

eller:

Henriette Christensen
Telefon: 72 16 33 17 
Mail: vetc-fa502@mil.dk

 

Samtalegrupper

  • Samtalegrupperne mødes otte-ni gange i løbet af enten forår eller efterår.
  • I samtalegrupperne mødes seks til otte børn og unge med hinanden en aften om ugen som oftest fra 17-19. Både aftensmad og transportudgifter bliver dækket for jer.
  • Gruppen sættes i gang med forskellige aktiviteter af Veterancentrets medarbejdere, som er specialiserede børne- og ungerådgivere og socialrådgivere.
  • I gruppen taler børn og voksne om bekymringer og oplevelser med at have en forælder, der har været udsendt, og laver forskellige øvelser og lege.

Børn og unge kan hurtig føle sig alene med deres bekymringer og tanker. Det kan føles, som om ingen andre har det på samme måde eller oplever de samme svære ting i hverdagen.



Derfor kan det være rigtigt rart og meningsfuldt at mødes med andre, som er i samme situation. Det kan gøre, at følelsen af at være alene bliver mindre, og det kan gøre det nemmere at forstå ens egne tanker og bekymringer. Man kan også lære af andres konkrete erfaringer.

Mens børnene eller de unge er sammen i gruppen, har forældrene mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden, læse en bog og lignende. Nogle gange vil der være arrangeret oplæg for forældrene om, hvordan de eksempelvis støtter deres børn og unge i hverdagen. En frivillig fra Familienetværket vil så vidt muligt være til stede hver gang.

Samtalegruppen bliver sammensat efter modenhed og alder, men er primært et tilbud til børn og unge i alderen 8-12 år og 13-16 år. Inden grupperne starter, inviteres både barnet eller den unge og forældrene til en forsamtale.

 

Her afdækkes det, om tilbuddet er relevant for jer, ligesom I også kan høre mere om gruppen og blive klogere på det praktiske. Er dit barn under 8 år, kan du stadig kontakte Veterancentret for at høre nærmere om, hvordan du kan støtte dit barn.

 

 

Samtalegrupperne er oprettet i samarbejde med Familienetværket.

 

Kommende samtalegrupper

Få overblik over Veterancentrets øvrige samtalegrupper og andre kommende arrangementer

  • Lokation

    Hesselgårdsvej 29, 3460 Birkerød

  • Hvornår

    Start: 19. september, 2024 - Kl. 16.00

    Slut: 28. november, 2024 - Kl. 18.00