Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Som led i et pilotprojekt tilbyder Veterancentret i en begrænset periode et endags parforholdskursus specifikt udviklet til dig, der står foran en udsendelse og din partner. Kurset afholdes den 17. maj på Ålborg Kaserne.
Gennem nyt pilotprojekt tilbyder Veterancentret et endags parforholdskursus. På kurset er det jeres forhold, der er i centrum. Foto: Priscilla Du Preez, Unsplash
Som led i et pilotprojekt tilbyder Veterancentret i en begrænset periode i foråret 2025 et endags parforholdskursus. Pilotprojektet PREP før udsendelse er specifikt udviklet til dig, der står foran en udsendelse og din partner.
På kurset får I værktøjer til at forbedre jeres kommunikation og forberede jer bedst muligt på den kommende adskillelse, og den periode I som par og jeres familie står overfor.
Forsvarets Veterancenter gennemfører dette endags parforholdskursus som et pilotprojekt i anerkendelsen af, at parforhold kan påvirkes og kompliceres af udsendelser. Kurset har således både en forebyggede og en støttende funktion for, at I som par kan udvikle og fastholde jeres relationer. På kurset præsenteres I for kommunikationsteknikker og redskaber til konflikthåndtering i parforholdet.
Pilotprojekt forankret i gennemtestet koncept
Pilotprojektet taget udgangspunkt i Veterancentrets gode erfaringer fra PREP (Prevention and Relationship Enhancement Program), der understøtter, at soldater, veteraner og deres partnere kan opleve længere perioder med adskillelse, og at dette kan påvirke og belaste deres parforhold og kommunikation. Kurserne afholdes på forskellige etablissementer rundt om i landet. Underviserne på kurserne er uddannet PREP-instruktører fra Center for Familieudvikling og er overvejende psykologer, socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere eller soldater, med uddannelse som personlige rådgivere.
Øvelser der styrker parforholdet
Endagskurset PREP før udsendelse er et kommunikationskursus, og som par skal I derfor kunne arbejde sammen og være i dialog i forbindelse med øvelserne.
Undervisningen foregår i plenum, og som par sidder I ved jeres eget bord i et fælles lokale og arbejder med de øvelser, der knytter sig til undervisningen. Der spilles let musik under alle øvelser, og der kan være mellem 10-20 par på et enkelt kursus.
Kurset er gratis og afvikles den 26/5-2025 i tidsrummet 09.00-17.00 på Ålborg Kaserne. Der er kursusforplejning med i bookningen.
Lyder pilotprojektet PREP før udsendelse som noget for jer, kan kontakte I kontakte Anita Ulsing på mail vetc-mpa05@mil.dk eller tlf. 7216 3277.
Ålborg Kaserne
Start: 17. maj, 2025 - Kl. 09.00
Slut: 17. maj, 2025 - Kl. 17.00