Mand står foran en gruppe af børn, der står i en halvcirkel rundt om ham. Han holder en blå fjer i sin hånd, mens han taler. Børnene kigger opmærksomt, nogle rækker hånden op.

Aktiviteterne i samtalegruppen indeholder øvelser relateret til, hvordan det er at have psykiske belastninger som en del af familielivet. Foto: Claus Asbjørn

Samtalegrupperne for børn og unge tilbydes familier til soldater, der har psykiske efterreaktioner fra internationale udsendelser. Tilbuddet består i, at familiens børn og unge kan deltage i samtalegrupper i et forløb på 8 uger.

 

Børn og unge mødes i gruppen én gang om ugen i perioden. Aktiviteterne indeholder samtaleøvelser relateret til, hvordan det er at have psykiske belastninger som en del af familielivet. Øvelserne suppleres med lege og spil, hvor børn og unge har tid og rum til at være sammen med ligesindede. 

 

Det er Veterancentrets medarbejdere, der leder samtalegrupperne. De har forinden gennemgået Psykiatrifondens gruppelederuddannelse med fokus på børn og unge, som vokser op i familier, hvor en eller begge forældre er ramt af psykisk sygdom. Forældrene tilbydes at deltage i relevante netværksdannende aktiviteter under forløbet.

 

”Evalueringerne har bidraget til at undersøge, hvordan form og indhold af indsatsen gav mening for børn og forældre, og kvalitative data har givet indsigt i, hvilket udbytte børn og unge kan siges at opnå gennem deltagelse i grupperne. Evalueringerne har været med til at kvalitetssikre Veterancentrets tilbud til børn og unge”,

 

siger forhenværende projektleder for evalueringen Jeanette Bonde Pollmann.

 

To piger sidder sammen ved et bord og hygger sig.

Samtalegrupperne for børn og unge tilbydes familier til soldater, der har psykiske efterreaktioner fra internationale udsendelser. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste

To piger sidder sammen ved et bord og hygger sig.

I samtalegruppen er der øvelser, der suppleres med lege og spil, hvor børn og unge har tid og rum til at være sammen med ligesindede. Foto: Claus Asbjørn

 

Undersøgelsens metoder

 

Forløbet omkring samtalegrupperne er blevet evalueret ved brug af kvalitative og kvantitative metoder, hvor børn, forældre og gruppeledere bidrog til at undersøge børnenes/de unges udbytte af samtalegrupperne. I evalueringen er det blevet undersøgt:

  1. Hvorvidt forældre og børn/unge oplever, at samtaleforløbet er meningsfyldt.
  2. Hvilket udbytte børnene/de unge har af forløbet.
  3. Hvordan det bedst mulige samtalegruppeforløb tilbydes til familier til soldater, der har psykiske efterreaktioner efter en udsendelse.

 

Status

 

Evalueringen af samtalegrupperne er afsluttet, og evalueringen har blandt andet medført, at initiativet er blevet et permanent tilbud.

 

Sidst opdateret 23. december, 2020 - Kl. 10.54