[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Veterancentret i Ringsted koordinerer og udvikler støtten til veteraner, og er et led i regeringens overordnede veteranpolitik, som blev vedtaget politisk i oktober sidste år.

Som chef for Veterancentret kommer Jette Ammar Kristoffersen til at stå i spidsten for omkring 110 medarbejdere, heraf ca. 75 i Ringsted.

Jette Ammar Kristoffersen kommer fra en stilling som integrationschef i Køge Kommune og har inden det haft ledende stillinger i både Dansk Røde Kors og Slagelse Sprogcenter. Hun har god erfaring med ledelse.