Klar til at skifte karriere?

Veterancentrets tilbyder rådgivning og støtte om valg af karriere, når du skal overgå fra militær til civil beskæftigelse. Vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og ressourcer, så du har mulighed for at lave en målrettet og realistisk plan for at lande dit næste job. 

 

Vi har rådgivere, der dækker alle Forsvarets tjenestesteder. Ring på 7281 9700 og få et personligt møde.

 

Billedet består af en split-screen, hvor der på venstre side er et nærbillede af en soldat med hjelm, solbriller og interkommunikationssæt. I højre side står en smed med beskyttelsesvisir  og handsker og svejser, så det slår gnister.

Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere kan støtte dig, når du går fra at være militær til civil. Foto: Sebastian Søby.

Udvid netværket

Forsvaret er et stærk community, men du kan også finde andre stærke netværk og organisationer, der har et indgående kendskab til det at være soldat eller udsendt. Flere af dem har et ønske om at støtte tidligere tjenestegørende i overgangen fra militær til civil.

Mand i uniform og med baret står med ryggen til og kigger ud på folk i metroen.

Flere aktører kan støtte dig i at finde et springbræt til det civile arbejdsliv. Foto: Christians Sundsdal

Mand i uniform og med baret står med ryggen til og kigger ud på folk i metroen.

Tiden i Forsvaret har givet dig mange kvalifikationer og kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Foto: Niels Porsbøl.

Er uddannelse dit næste skridt?

Veterancentret støtter veteraner i karriereskift og rådgiver også om dine muligheder for civiluddannelse. Vores beskæftigelsesrådgivere tilbyder information og vejledning om valg af uddannelse på alle niveauer og kan støtte dig i at træffe et kvalificeret valg omkring uddannelse og erhverv.  

 

Vi kan rådgive dig om:

  • Hvilken uddannelse du skal vælge – ordinær uddannelse, efter- og videreuddannelse eller kurser.
  • Hvordan du søger optagelse.
  • Adgangskrav og hvis du har behov for suppleringskurser.
  • Hvordan du kan bruge din eventuelle civiluddannelse.

 

Ring til vores beskæftigelsesrådgivere på 7281 9700 og få et personligt møde.

Middelaldrende mand med jakke med hætte sidder i et klasselokale med andre voksne elever fordelt ved tomandsborde.

Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere har et omfattende kendskab til uddannelsessystemet og kan give dig gode råd om opkvalificering. Modelfoto.