[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Da Finn Reinbothe i sin tid vandt opførelsen af monumentet på kastellet foran fire andre førende kunstnere, blev hans ide mødt med hård kritik fra fredningsfolk, der mente, at hans løsning var for moderne til at passe ind på kastellet.

I dag er monumentet blevet indviet, og Finn Reinbothe er stolt af sit værk. Han mener, at kritikken vil forstumme over tid.

"Man kan godt se, at monumentet er skabt i 2011, men kastellet er jo heller ikke den oprindelige fæstning fra Christan den fjerdes tid i dag. Der er kommet meget til senere. Jeg har med vilje skabt det i meget konservative materialer som bornholmsk granit og bronze, og det er lavet på en måde, så det hurtigt får den patina, som stedet tilskriver," siger Finn Reinbothe.