[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Veterancenteret i Ringsted, der slår dørene op omkring den 1. oktober, skal være omdrejningspunkt for hele den danske veteranindsats. Lige nu er det dog ikke så meget gennemførelse af de mange initiativer, der skal hjælpe veteranerne, der optager centerets chef, Jette Ammar Kristoffersen, der med midlertidig base på Holmen tog fat på sit nye job den 1. august. Hun har derimod travlt med at gøre klar til at kunne modtage de øvrige 110 medarbejdere fra mange forskellige faggrupper, der begynder i Ringsted om kun lidt mere end en måned.

Den første udfordring er, at få etableret centeret og få alt på plads. Derefter kan vi gå i gang med at videreføre de mange indsatser, der allerede er i gang, men også de mange nye, siger Jette Ammar Kristoffersen.

Se et indslag om det kommende veterancenter på Forsvarskanalen.