[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Af Karen Dahlin

Præcis klokken 16 ankom Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary til de nye boliger til veteraner i Høvelte. Her blev hun modtaget af landsformand i KFUM´s Soldatermission Jesper Hornstrup. Det er ikke første gang, at Kronprinsessen har klippet det røde bånd på Soldaterhjemmet på Garderkasernen. I 2014 indviede hun ni værelser til veteraner og renoveringen af det eksisterende hjem. Denne gang forestod Kronprinsessen åbningen af KFUM´s Soldaterhjems udslusningsboliger for veteranfamilier.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi støtter vores veteraner ud og herhjemme med sådan et tilbud, sagde H.K.H Kronprinsesse Mary.

Til stede var også oberst Klavs Lawes, der er chef for Den Kongelige Livgarde, viceforsvarschef generalløjtnant Per Ludvigsen, chef for Hærstaben generalmajor H-C Mathiesen og generalsekretær i KFUM´s Soldatermission Per Møller Henriksen.

Rundvisning hos veteran
Efter indvielsen af Veteranbo mødte Kronprinsessen den første veteran, der er flyttet ind i Veteranbo.

- Det var spændende at møde Kronprinsessen. Hun var rigtig sød og stillede nogle gode spørgsmål, siger Magnus.

Men vigtigst er det for ham og andre veteraner, at de nu har mulighed for at bo et sted, hvor der også er plads til deres børn.

- Her har jeg fået et hjem. Jeg kan få ro omkring mig, så jeg kan komme videre, siger Magnus

Veteranbo
Veteranbo er en syv rækkehuse, der ligger ved Soldaterhjemmet
Det ene af de syv huse er en feriebolig
Den ene bolig er indrettet som feriehus for veteraner og deres familier
Veteraner og deres familier kan bo i lejligheder i op til tre år
Medarbejderne ved Veteranbo tilbyder veteraner lettere støtte