[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

”Far råber midt om natten, fordi han drømmer skrækkelige ting fra krigen. Det giver også mig dårlige drømme.”

Sådan kan tankerne lyde hos de børn af psykisk skadede veteraner, som Veterancentret henvender sig til med et nyt tilbud om samtalegrupper. Folderen om samtalegrupperne skal ud at ligge på tjenestestederne og i kommunerne.

Projektgruppen bag initiativet håber, at forældre og andre voksne, der står børnene nær, vil præsentere idéen om at deltage i en samtalegruppe. Det fortæller psykolog Bente Skovby Burke fra Veterancentret.

”Man skal se det som en investering, man sætter i banken – både for en selv og for ens børn. Problemerne forsvinder ikke, men det kan være en lettelse at dele dem med andre. Det kræver mod på samme måde, som det kræver mod at gå i krig,” siger hun.

Læs folderen her.