[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Slesvigske Musikkorps indleder arrangementet, når KFUM i eftermiddag indvier syv ny rekreationsboliger. Boligerne er et midlertidigt botilbud. Veteranerne får ikke tilbudt behandling, men KFUM hjælper den enkelte med at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Til stede er blandt andre forsvarsminister Peter Christensen, borgmester Erik Buhl, generalmajor H-C Mathiesen og generalløjtnant Per Ludvigsen.

Interesserede veteraner kan henvende sig til soldaterhjemslederne på soldaterhjemmet i Varde. Der er midlertidige lejligheder på soldaterhjemmene i Hvorup, Holstebro, Fredericia, Høvelte og nu også i Varde.