[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Af Karen Dahlin

Veterancentret starter til november to nye samtalegrupper for børn og unge af veteraner, hvor krigen har givet dem psykiske efterreaktioner. Det sker i henholdsvis Varde i Jylland og Roskilde på Sjælland.

”Vi har rigtig gode erfaringer med vores samtalegrupper. De børn og unge, der har været med i grupperne fortæller, at de har haft stor glæde af dem, fordi det skaber en oplevelse af ikke at være alene,” fortæller projektleder Julie Gjelstrup fra Veterancentret.

Det er også erfaringen, at børnene og de unge i gennem samtalegruppen bliver styrket i at håndtere og mestre deres livsvilkår som barn af en udfordret veteran.

Samtalegrupper for børn og unge

  • Roskilde med start onsdag den 31. oktober
  • Varde med start tirsdag den 27. november
  • Grupperne løber over ti gange mellem klokken 17 og 19
  • Der bliver serveret aftensmad, og transport bliver dækket

For mere information og tilmelding kontakt Julie Gjelstrup på telefon 72819761 og mail vetc-mpa09@mil.dk.

SIDEN ER OPDATERET: Ny projektleder i Veterancentret er Louise Lau Justesen, som kan kontaktes på 7216 3331 eller vetc-mpa08@mil.dk.

Læs mere om samtalegrupper for børn og unge