[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Af Kristina Schønnemann Jensen

Fredag den 22. november var deadline for indstillinger til årets Veteranvirksomhedspris, der er en ny pris indstiftet af forsvarsminister Trine Bramsen. Forsvarsministeren ønsker med prisen at anerkende en virksomhed eller organisation, som gør en helt særlig indsats for veteraner.

Der er indsendt i alt 46 indstillinger af i alt 19 virksomheder og organisationer. Forsvarsministeren skal nu læse indstillingerne igennem og vil på baggrund af dem udvælge den virksomhed eller organisation, som modtager den første pris.

Prisen forventes at blive overrakt medio december 2019. Vinderen af Veteranvirksomhedsprisen bliver annonceret på fmn.dk og veteran.forsvaret.dk