Katrine Blinkenberg prædiker

Veterancentrets feltpræst, Katrine Blinkenberg, prædiker ved julegudstjenesten  

 

”Hvad ønsker du dig?”

 Sådan spurgte feltpræst Katrine Blinkenberg – som et ekko af en af julens hyppigste vendinger – da hun i onsdags 1. december prædikede ved Veterancentrets julegudstjeneste i Sct Bendts Kirke i Ringsted. Men spørgsmålet handlede ikke om nye kaffemaskiner eller et nyt 4K TV. Nej, hvad ønsker du dig for forholdet til dine nærmeste, dine venner som kæmper deres egne kampe og hvad ønsker du dig for dit eget liv og dine egne udfordringer?

 Traditionen tro deltog medarbejdere fra Veterancentret, veteraner og pårørende, veteranaktører og borgere fra Ringsted i Veterancentrets julegudstjeneste. Efter gudstjenesten var der hyggeligt samvær på Ringsted Musikskole og her fik fungerende chef vetc, Jannik Taanum Andersen, overrakt en gave samt to skjolde af formand for Danmarks Veteraner, Niels Hartvig. Det skete som anerkendelse og tak for samarbejdet og som et tillykke i forbindelse med Veterancentrets nyligt afholdte 10 års jubilæum.