dansk roer ved Invictus Games 2022

”Jeg har lært at rejse mig, når jeg er nede. I stedet for at bruge min PTSD som undskyldning for at lade stå til, prøver jeg nu at finde løsninger, der er gode for mig.” Lasse Sebastian Jakobsen.

Af Forsvarskommandoen, Forsvarets Sanitetskommando og Veterancentret

 

Det danske Invictus Games program under Forsvarets Sanitetskommando begynder nu rekrutteringen af deltagere til det hold, der skal repræsenterer Danmark og Forsvaret ved Invictus Games 2023.

 

Den 6. udgave af det internationale sportsstævne for skadede veteraner finder sted i Düsseldorf i efteråret 2023.

Invictus Games er et unikt tilbud til veteraner med fysiske eller psykiske skader. Vi har efterhånden en lang række fantastiske eksempler på, hvor meget deltagerne udvikler sig personligt gennem deltagelse i projektet,

siger Team Manager Claus Bodilsen fra Center for Militær Fysisk Træning under Forsvarets Sanitetskommando.

 

Ved Invictus Games 2023 må Danmark stille med et hold på 20-24 deltagere, der kommer til at konkurrere mod deltagere fra 22 andre lande i ti forskellige sportsgrene. Se sportsgrene og de øvrige deltagende lande hos Invictus Games Düsseldorf.

 

En trædesten til en større rejse

Kravet for at kunne komme i betragtning til en plads på holdet er, at man er kommet fysisk eller psykisk til skade relateret til udsendelse på en international operation for Forsvaret. Det er ikke et krav, at deltagerne har erfaring med de sportsgrene, der er på programmet.

 

"Det danske Invictus Games projekt fokuserer på personlig udvikling. Det vigtigste er, at deltagerne har viljen til at forandre deres liv i positiv retning gennem en helhjertet deltagelse i projektet sammen med de andre deltagere og staben omkring holdet. De sportslige resultater kommer i anden række, men med det sagt, så skal deltagerne da konkurrere alt det, de har lyst til," fastslår Claus Bodilsen.

 

Holdet sættes senere i år

Udvælgelsen af holdet, der skal deltage i Invictus Games 2023 foregår hen over to træningssamlinger, hvor bruttoholdet på 50 ansøgere mødes. Uanset deltagelse i Invictus Games eller ej, så er målet om rehabilitering for alle veteraner det samme, og der vil derfor være en koncentreret opfølgning for de veteraner, der ikke skal deltage.

 

Hvis der indledningsvis er flere ansøgere, end de 50, der er plads til, udvælges deltagerne ud fra en vurdering af motivation og dedikation samt en vurdering af, hvem der vil have det største udbytte af deltagelse i programmet.

Ansøg allerede nu

Du kan læs mere om det danske Invictus Games program her, og mere om rekrutteringen og ansøgningsproces til Invictus Games 2023 holdet her.

 

Der er deadline for ansøgninger den 16. september 2022.