Nært billede af mand holder smartphone i hånden og taster.

Savner du et opkald i denne uge fra en medarbejder i Veterancentret, opfordrer vi dig til at kontakte os igen. Modelfoto.

Veterancentret har konstateret, at der i denne uge er opstået en fejl i det automatiserede telefonbeskedssystem, som Forsvaret benytter sig af. Det betyder, at vores medarbejdere ikke har modtaget de telefonbeskeder, omstillingen har taget imod.

 

Og hvad vigtigere er, så betyder det, at de personer, der har ringet til os tirsdag den 9., onsdag den 10. og torsdag den 11. august og bedt om at blive ringet op af en medarbejder, endnu ikke er blevet ringet op. Derfor: hvis du savner et opkald fra os, opfordrer vi dig til at ringe til os på ny.

 

Fra fredag den 12. august har omstillingen udarbejdet en alternativ arbejdsgang, så vi får håndteret alle henvendelser korrekt, indtil fejlen er løst. 

 

Vi beklager fejlen og de gener, det har afstedkommet.