Profilbillede af chef for Veterancentret oberst Kim Simonsen.

Torsdag den 2. februar er oberst Kim Simonsen tiltrådt som ny chef for Veterancentret. Foto: Mads Ullerup

Kim Simonsen har overtaget kommandoen af Veterancentret ved en kommandooverdragelse på Ringsted Kaserne torsdag den 2. februar 2023.

 

Kim Simonsen er oberst og har en bred baggrund fra Forsvaret, der blandt andet omfatter to udsendelser til henholdsvis Kroatien og Irak.


Med Kim får Veterancentret en erfaren chef, der ser frem til at varetage og videreudvikle veteranområdet.

 

Vi skal fortsætte den nuværende effektive veteranindsats og fastholde de initiativer og tilbud, som vi ved virker. Herudover er det vigtigt, at vi udvikler os, så vi imødekommer den sikkerhedspolitiske situation og de nye missionstyper, Forsvaret står over for. Jeg ser frem til et tæt samarbejde med alle aktører på veteranområdet og til at deltage aktivt i arbejdet med at videreudvikle vores fælles veteranindsats, så den også i fremtiden møder de behov, der efterspørges af både vores veteraner og deres pårørende,

fortæller oberst Kim Simonsen.