To personer løber en tur langs med vandet på strand

Veteranpuljen og Ferielejrpuljen har begge ansøgningsfrist den 31. oktober. Foto: Colorbox

Den 1. oktober åbner Veterancentret på vegne af Forsvarsministeriet for ansøgninger til Veteranpuljen og Ferielejrpuljen, der skal bruges til veteranaktiviteter i 2025.

Veteranpuljen

I 2025 vil Veterancentret med midlerne i Veteranpuljen særligt gerne støtte aktiviteter, der har veteranfamilien i fokus, og som samtidig understøtter den lokale netværksdannelse i veteranmiljøet.

Veterancentret vil tillige gerne støtte aktiviteter af rehabiliterende karakter og aktiviteter fokuseret mod de veteraner, som er kommet styrkede hjem fra deres udsendelse og som kan have gavn af at opretholde det gode og særlige fællesskab med andre veteraner.


Veteranpuljen vil give plads til at flest mulige forskellige aktiviteter kan komme i betragtning, for at nå ud til så mange veteraner og pårørende som muligt.

Ferielejrpuljen for veteraner og deres familier

Ferielejrpuljen støtter aktiviteter, der kan være en tiltrængt pause, hvor familien finder sammen på nye måder og skaber nye relationer til andre veteranfamilier.

Puljens midler skal understøtte afholdelse af ferielejre for veteraner og deres pårørende med fokus mod børn og unge.


Her ansøger du

Ansøg om midler fra Veteranpuljen

Ansøg om midler fra Ferielejrpuljen


Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen for begge puljer er den 31. oktober. Herefter bliver ansøgningerne sagsbehandlet.

 

Læs mere om vilkårene for at søge de to puljer.