Den nationale veterankonference 2025

Nu kan du se eller gense flere af oplæggene fra Den nationale veterankonference 2025. Grafik: Veterancentret

Som opfølgning på Den nationale veterankonference den 6. maj 2025 har vi herunder samlet tre af de i alt fem oplæg fra dagen, som du frit kan se eller gense.

Læs også - Identitet, mening og fællesskab var i højsædet på velbesøgt veterankonference


Hvad er militære fællesskaber?

I oplægget Hvad er militære fællesskaber kan du opleve Thomas Randrup Pedersen, der er lektor ved Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, som fortæller om, hvad der kendetegner militære fællesskaber, hvordan vi bliver en del af dem, og hvordan vi legemliggør dem. Oplægget er baseret på antropologisk feltarbejde med danske soldater og veteraner i særdeleshed i konteksten af deployering til Irak og Afghanistan.

 

 
Download powerpoint præsentation


Hvorfor har vi brug for fællesskaber?

I oplægget Hvorfor har vi brug for fællesskaber, kan du opleve erhvervspsykolog Mette Thingstrup fortælle om det grundlæggende menneskelige behov for at opleve samhørighed og være en del af et fællesskab, som en væsentlig del af den menneskelige trivsel. Og samtidig peger oplægget på, at fællesskaber har en iboende dynamik som er fyldt med udfordringer. Mette gennemgår nogle af fællesskabets paradokser og diskuterer, hvordan vi kan skabe bæredygtige fællesskaber, der blandt andet kan bestå over tid.

 


Download powerpoint præsentation



Ti spørgsmål til veteranen

I oplægget Ti spørgsmål til veteranen, kan du opleve de to veteraner, journalister og forfattere Emil Arenholt Mosekjær og Jimmy Solgaard fortælle om deres erfaringer om blandt andet krig, identitet og fællesskaber.

 

 

 

På Den nationale veterankonference var der foruden ovenstående indslag yderligere to oplæg, som vi desværre ikke har mulighed for at dele her på siden. Det drejer sig oplæggene En rejse mod øst til Multinational Division North med generalmajor Jette Albinus og De unge viser vejen til fremtiden med sociolog Emilie van Hauen.

Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse.