Undersøgelse af helbredet hos udsendte til missionsområder med høj luftforurening
Forskere ved Forsvarets Veterancenter har undersøgt, om der er en øget helbredsrisiko forbundet med at være udsendt til områder med høj luftforurening. Resultaterne tyder ikke på, at der er en øget risiko for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme efter udsendelse i disse områder.
Kabul i Afghanistan er et af de missionsområder, hvor danske soldater har arbejdet i miljøer med høj luftforurening. Foto: Simon Elbeck, 2017.
Danske soldater, der udsendes til missionsområder med høj luftforurening, har ikke en påviselig højere risiko for at udvikle luftvejssygdomme og hjerte-karsygdomme. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Forsvarets Veterancenter, der har taget udgangspunkt i registerdata på danske soldater, der har været udsendt minimum en gang med det danske forsvar i perioden 2004 – 2018.
Luftforurening er et kendt problem i missionsområder
Udstødningsgasser, affaldsafbrænding og støvpartikler er desværre et udbredt fænomen i de missionsområder, hvortil vi udsender danske soldater. Luftforureningen ligger derfor ofte langt over grænseværdierne i de områder, de danske soldater udfører den opgave, de er sat til at løse på vegne Danmark.
Bekymrede soldater
Kabul i Afghanistan er et af de områder, hvor danske soldater tidligere har opereret under forhold med høj luftforurening. Den høje luftforurening - særligt i Kabul i Afghanistan - har blandt andet betydet, at Forsvarets Sanitetskommando for nogle år siden modtog henvendelser fra udsendte soldater, der var bekymrede for deres helbred. Bekymringerne kom blandt andet på baggrund af, at nogle soldater oplevede gener som eksempelvis hoste og øjenirritation efter deres udsendelse.
På baggrund af bekymringerne har Forsvarskommandoen bedt Veterancentret om at foretage en undersøgelse af risiko for luftvejslidelser efter ophold i missionsområder, herunder især Kabul, der er kendt som et af de missionsområder, hvor luftforureningen er særlig høj.
”Luftforurening kan medføre sygdom især i lunger og luftveje. Derfor er det vigtigt at undersøge om ophold i missionsområder med dårlig luftkvalitet øger risikoen for luftvejssygdomme. En anden væsentlig risiko ved udsættelse for luftforurening er åreforkalkningssygdomme i hjerte og hjerne. Derfor omfatter undersøgelsen også vurdering af risiko for hjerte-kar-sygdom”, siger forsker Christian Stoltenberg fra Veterancentrets Videncenter.
Undersøgelse baseret på registerdata
Forskerne har i undersøgelsen taget udgangspunkt i data fra registre, der stammer dels fra Forsvarets egne data vedrørende udsendt personel og dels fra Danmarks Statistik, Landspatientregistret og Lægemiddelstatistikregistret. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra godt 6.000 danske soldater, der har været udsendt til enten Kabul, øvrige missionsområder i Afghanistan, Kosovo og oversøiske missioner med Søværnet i perioden 2004 til 2018. Sundhedsdata fra gruppen af de danske soldater er i undersøgelsen blevet sammenlignet med en civil referencegruppe på knap 9.000 civile danskere, der alle er vurderet egnet til værnepligt, og som er blevet alders- og kønsmatchet med de personer, som indgår i den militære population.
Ingen påviselig effekt af høj luftforurening
Et af de vigtigste resultater fra undersøgelsen er, at der ikke kan påvises en højere risiko for hverken luftvejs-, lunge- eller hjertekarsygdomme hos udsendte til Kabul, når de sammenlignes med en referencegruppe af civile danskere, der ikke har været udsendt, men som har været erklæret egnet ved Forsvarets dag (tidligere session).
Resultaterne viser tværtimod, at udsendte til Kabul har mindre risiko for brug af medicin på grund af luftvejs- eller lungesygdom efter hjemkomst i forhold til den civile referencegruppe, der ikke har været udsendt.
Forskerne har samtidig fundet frem til, at der heller ikke kan påvises højere risiko for brug af medicin på grund af hjerte-karsygdom hos udsendte til Kabul eller til et af de andre missionsområder i forhold til den civile referencegruppe.
”Selvom vi i undersøgelsen ikke kan påvise højere risiko for hospitalskontakt eller brug af medicin, så rokker det ikke ved den generelle solide evidens for, at luftforurening er skadeligt for helbredet. Undersøgelsens resultater bør derfor ikke give anledning til at slække på eksisterende arbejdsmiljøforanstaltninger for Forsvarets personel i hverken national eller international tjeneste,” vurderer Christian Stoltenberg.
Langtidsvirkninger kræver mere tid at afdække
Rapporten viser, at nogle soldater er fulgt i op til 16-17 år efter deres udsendelse, men for de fleste er opfølgningstiden betydeligt kortere. Derfor kan resultaterne ikke sige noget endegyldigt om mulige helbredsmæssige langtidsvirkninger af udsendelser til områder med høj luftforurening – men de giver et vigtigt første indblik i de kortere og mellemlange konsekvenser.
Soldater med stærkt helbred
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det samtidig vigtigt, at resultaterne læses på baggrund af, at soldaters helbred generelt set er bedre end helbredet hos den gennemsnitlige dansker. Det skyldes blandt andet, at soldater som en del af deres ansættelse skal leve op til Forsvarets helbredskrav.
”Netop fordi soldater generelt set har et stærkere helbred end baggrundsbefolkningen, er det vanskeligt at sammenligne de to grupper direkte. Vi har i undersøgelsen taget højde for nogle af de forskelle, der er mellem soldater og baggrundsbefolkningen – eksempelvis socioøkonomisk status og uddannelsesniveau. Til gengæld har vi ikke kunnet tage højde for livsstilsfaktorer som motion, rygning, alkoholforbrug og så videre, og det kan være en del af forklaringen på vores resultater,” siger Christian Stoltenberg.
Læs hele rapporten
[Veterancentret]-Luftforureningsrapport december 2025.PDF-2025.pdf