Afi kan mere, end du tror

Af Folk & Sikkerhed

Begejstringen lyser ud af Afi Sall, når hun fortæller om sine 4 år hos Forsvaret, der inkluderede en udsendelse til Letland i 2022, hvor hun med hold 1 bidrog til opbygningen af Camp Niflheim.

"Jeg er blevet stærkere som person, jeg reagerer med handlekraft og jeg er blevet god til at kommunikere kort, præcist og klart. Og mine børn synes, jeg er temmelig sej," siger Afi med et smil.

Børnene var ellers skeptiske, da Afi efter 25 år som sygeplejerske meldte sig til Forsvaret og ønskede at blive udsendt. Men tvivlen fordampede.

"Jeg elskede at være i Forsvaret og ”få jord under neglene”. Jeg håber at kunne inspirere mine kollegaer til at søge et job i Forsvaret, fordi det giver mulighed for et unikt fællesskab, mere uddannelse og spændende oplevelser både i ind- og udland", fortæller Afi Sall.

De sidste reserver kom i brug
Planen var, at Afi skulle udsendes til Mali, men da missionen blev aflyst i 2022, kom hun i stedet med til Letland. Her deltog hun i det hårde arbejde med at etablere Camp Niflheim. 

"Vi startede med at sove 16 i hvert telt, og toiletforholdene var værre end Roskilde Festival. Jeg bidrog til det daglige arbejde i Role 1, deltog i øvelser og havde vagter i infirmeriet. Vi blev pressede, til vi havde brugt alt krudtet – og så gav vi alligevel lidt mere, når det var nødvendigt," siger Afi.

Hun husker særligt den store øvelse i Estland, hvor man gennemspillede en række scenarier med sårede, som skulle sikres, stabiliseres og sendes videre til behandling.

"Jeg var også selv figurant ved øvelsen, og jeg var imponeret over den professionalisme og dygtighed, alting blev gjort med. Og ellers husker jeg især min udsendelse for det fantastiske fællesskab. Der er en speciel ånd i sådan en gruppe, selvom mange var på alder med mine børn, og jeg var en af de ældste. Man støtter op om dem, der har problemer, ingen bliver ladt i stikken og vi løfter i flok, til opgaven er løst," siger Afi.

Veteran er både synligt og usynligt
Afi havde egentlig ikke tænkt på sig selv som veteran, indtil hun stod på Christiansborg nogle måneder efter hjemkomsten og fik sin medalje. Så kunne hun også mærke stoltheden.

"Jeg er absolut stolt af at have gjort noget for mit land, og jeg bærer ofte min veteran-pin," forklarer Afi og fortsætter:

"Det er noget underligt noget at være veteran – både synligt og usynligt. Vi er jo på den ene side ganske almindelige mennesker. Men samtidig kan man også mærke et særligt bånd til andre veteraner, der har forholdt sig til muligheden for, at vi måske ikke kommer hjem igen. Det skaber en særlig form for samhørighed og forståelse mellem veteraner, både i Sundhedsvæsnet og i Forsvaret." 

Hun husker tydeligt den dag før udsendelsen, hvor hun skulle skrive et afskedsbrev – i tilfælde af, at hun ikke vendte tilbage. Var hun parat til at give sit liv for Danmark? Ja, åbenbart. 

Efter 4 år i Forsvaret er hun tilbage på sygehuset, hvor hun har mindre brug for at bevise, at hun kan stå imod sult og træthed. Men derfor er det alligevel stadig rart at vide, at hun kan mere, end hun selv tror.

"I Forsvaret får man hele tiden feedback på sine præstationer. Jeg ved, at jeg kan klare mig under spartanske forhold. At jeg er god til at tilpasse mig og finde pragmatiske løsninger. Én ting, der blev fremhævet under udsendelsen i Letland, er at jeg taler med alle, høj som lav. Det var vigtigt i en lejr, hvor vi levede tæt sammen og skulle kunne omgås hinanden på tværs af rang, funktion og baggrund. Og mon ikke også dén egenskab kan bruges på et sygehus herhjemme i Danmark?"

Udsendt for Danmark

• Afi var udsendt til Letland i 2022 (hold 1)
• Hun stod til at blive udsendt til Mali, da missionen blev afbrudt i 2022