Flagdag Varde 2024

Flagdagen d. 5. september er en oplagt mulighed for at jeres kommune kan vise støtte til dem der har tjent vores land.

Ønsker I som kommune at styrke jeres arbejde med veteraner og deres nærmeste? Så kan I lade jer inspirere denne oversigt. Veterancentret har samlet de vigtigste brikker i en helhedsorienteret veteranindsats ud fra vores mere end ti års erfaring og samarbejde med landets kommuner.

 

Inspiration til en koordineret, kommunal veteranindsats

En veteranstrategi danner fundamentet for veteranarbejdet i kommunen. Strategien er med til at skabe synlighed og sætte retning for indsatsen. En veteranstrategi virker, når den opsætter konkrete initiativer og mål, følges op af en handleplan, er forankret lokalt og tager højde for lokale forhold.


Læs mere og find inspiration til en veteranstrategi:

Bliv inspireret af veteranstrategierne fra tidligere vindere af prisen for Årets Veterankommune:

En veterankoordinator eller lign. koordinerende medarbejder er veteraner og pårørendes indgang til kommunen. En koordinerende funktion er vigtigt for at sikre en effektiv håndtering af sager på tværs af afdelinger og indsatser.

Det er vigtigt, at den koordinerende medarbejder er synlig og opbygger stærke relationer både internt i kommunen og eksternt blandt veteraner, pårørende og samarbejdspartnere. Der skal være klare retningslinjer for indsatsen, så alle afdelinger i kommunen kender til funktionen, og ved hvordan denne kan støtte i sager med veteraner og pårørende. Det skal være nemt for veteraner og deres pårørende at få kontakt til og støtte fra koordinatoren.

Læs mere om rollen som veterankoordinator:

En effektiv veteranindsats kræver, at der er sammenhæng mellem de forskellige indsatser både i og udenfor kommunen. Det skal være mulighedt at reagere hurtigt i sagsbehandlingen og tilpasse indsatsen til veteranen eller den pårørendes behov. Det kræver, at de forskellige aktører på forhånd har etableret stærke samarbejdsrelationer og alle har den fornødne viden, så de sammen kan yde en effektiv, hurtig og koordineret indsats.

En stærk veteranindsats er baseret på viden og erfaringer. Der er ingen grund til at alle skal opbygge en indsats fra bunden, når man kan lade sig inspirere og lære af andres indsatser og erfaringer. Det er vigtigt at forvaltningerne er opdateret med viden om veteraners baggrund, særkende og særlige behov for at kunne håndtere sagerne hensigtsmæssigt. Den kommunale veteranindsats skal løbende tilpasses i forhold til ændringer i målgruppen, resultater fra den nyeste forskning og erfaringer fra andre aktører.

Find mere viden og fakta om veteraner:

Initiativer og indsatser målrettet veteraner er noget, vi er sammen om og lykkes med i fællesskab. En god veteranindsats tænker et bredt og stærkt lokalt samarbejde ind. Det er vigtigt for effekten af den kommunale veteranindsats, at de relevante aktører som fx Forsvaret, sundhedsvæsnet, frivillige organisationer, de kommunale forvaltninger, erhvervslivet og civilsamfundet har stærke relationer, så de kan samrabjede om den enkelte sag. Dette grundlag kan skabes gennem faste møder mellem aktører og deltagelse i det regionale veteranforum.

Læs mere om lokalt samarbejde:

En veteranindsats skal være kendt af målgruppen og nem at forstå. Det kræver en koordineret og kontinuerlig kommunikationsindsats om både egne og andres tilbud og initiativer. Kommunens hjemmeside er en vigtig indgang til viden og tilbud til veteraner og deres pårørende. Her skal der være oplysninger om den kommunale veteranindsats, den koordinerende medarbejder og hvordan denne kan støtte i en sag, samt oplysninger om relevante organisationer og indsatser både lokalt og nationalt.

En stærk kommunal veteranindsats bygger på både støtte og anerkendelse. Anerkendelse kan være, at gå foran med nye initiativer, der støtter og anerkender veteraner fx indenfor beskæftigelse, hverdagsliv eller formidling af viden.

Flagdagen d. 5. september er en oplagt muligehed for at vise kommunens støtte til dem, der har tjent vores land - og de pårørende, der holdt hjemmefronten imens. Flagdagen bør afholdes og koordineres med lokale aktører og foreninger. Der bør både være en særlig del for kommunens veteraner og pårørende samt en åbne del for alle byens borgere. En god, kommunal Flagdag indeholder aktiviteter, der engagerer bredt. Det kan fx være familievenlige aktiviteter som veteranløb, musikoptrædener og madboder. Der skal inviteres bredt ud til fx skoler og lokale foreninger, og arrangementer bør afholdes efter arbejdstid, så alle har mulighed for at deltage.


Læs mere om Flagdagen

  • Bliv inspireret og få konkrete redskaber til at skabe gode, kommunale flagdagsarrangementer: Flagdagen.dk

Det kræver kontinuerlig politisk opmærksomhed og opbakning at tilpasse og udvikle en kommunal veteranindsats. Det er veteranindsatsen rammer alle dele af kommunens forvaltninger. Indsatsen skal have politisk retning og understøtte en sammenhængende og hurtig sagsbehandling. Et vedholdende politisk fokus på den kommunale veteranindsats er med til at anerkende vigtigheden af den indsats, veteraner og deres pårørende har ydet for Danmark og gøre dem opmærksomme på kommunens særlige tilbud til dem.

Sidst opdateret 27. januar, 2025 - Kl. 16.00