Hvem har udviklet Veteranassistenten?

Veteranassistenten er udviklet af Fellowmind på vegne af Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse.

 

Hvordan er datasikkerheden i Veteranassistenten?

Dine personlige oplysninger bliver behandlet efter GPDR (EU’s databeskyttelseslov). Det betyder, at dine data bliver behandlet sikkert og fortroligt.

 

Hvilke oplysninger indsamler Veterancentret om mig i Veteranassistenten?

Veterancentret indsamler almindelige personoplysninger – eksempelvis dit navn. Der indsamles også følsomme personoplysninger om dit helbred – eksempelvis når du udfylder spørgeskemaer om din psykiske tilstand.

 

Hvem har adgang til mine data?

Adgangen til dine data er begrænset til medarbejdere i Veterancentret, som har med din sag at gøre. Data overføres til din elektroniske patientjournal i Veterancentret.

Overførslen er krypteret (TLS1.2) og sker via en VPN-tunnel.

 

Hvor længe opbevares mine data i Veteranassistenten?

Dine data bliver automatisk slettet 3 måneder efter dit forløb er afsluttet i Veteranassistenten.

 

Hvorfor bliver jeg automatisk logget af?

Du bliver automatisk logget af, hvis der går mere end 10 minutter uden aktivitet. Det gør vi for at sikre og beskytte dine personlige oplysninger.

 

Bliver beskeder gemt?

Beskeder, du sender og modtager via Veteranassistenten, bliver gemt i din elektroniske patientjournal. Det giver mulighed for, at Veterancentret efterfølgende kan se dialogen i journalen.

 

Hvad bruger I data til?

Vi bruger data til at optimere vores behandling og rådgivning. Derudover indgår dine data i forskning på veteranområdet.

 

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?
Du kan skrive sikkert til Veterancentret via Borger.dk

Veterancentrets databeskyttelsesrådgiver er ansat ved Forsvarsministeriet, hvorfra funktionen som databeskyttelsesrådgiver varetages. Henvendelser til databeskyttelsesrådgiveren kan sendes til FMN-KTP-DPO@MIL.DK.

Du kan blandt andet søge rådgivning om dine rettigheder ved at kontakte databeskyttelsesrådgiveren.

 

Hvor finder jeg yderligere information?

Du kan læse mere om databeskyttelse og dine rettigheder på Databeskyttelse (forsvaret.dk)

 

Her kan du også finde vores oplysningsbreve.

Se flere apps fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse her

Sidst opdateret 26. august, 2024 - Kl. 08.51