Veteraner løb maraton trods aflysning
Team Veteran ignorerede aflysningen af New York City Maraton og arrangerede sit eget løb. Det samme gjorde flere tusind andre løbere.
5. november, 2012 - Kl. 13.05
[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]
Af Anders V. Fridberg Forsvarets Hovedredaktion
Den første udgave af New York City Marathon foregik i 1970 på en rundstrækning i Central Park. Søndag var Team Veteran med otte skadede veteraner, medløbere og pårørende med til at bringe løbet tilbage til sine rødder, da holdet arrangerede sit eget maratonløb i parken efter aflysningen af det officielle løb.
- Det var noget af en mavepumper, da løbet blev aflyst. Men nu har veteranerne forberedt sig i det meste af et år, og så skylder vi dem at lave en plan, der holder. Veteranerne på holdet er mennesker, der ikke giver op, og det gør vi naturligvis heller ikke i Team Veteran, så med rigtig god hjælp fra de pårørende fik vi stablet et alternativ på benene, siger Lars Bo Holm Pedersen, der er hovedmanden bag Team Veteran.
Martin Wurm Jørgensen, der er skadet i mellemgulvet og Lars Bo Holm Pedersen (til højre) under The Run Anyway New York City Marathon.
Veteranerne var langt fra alene om ideen om at løbe trods aflysningen. The Run Anyway New York City Marathon, som søndagens løb er blevet kaldt, tiltrak ifølge amerikanske medier mere end 2000 løbere fra hele verden. Det virker umiddelbart som et meget forsigtigt skøn over antallet af løbere på den lange rundstrækning. 20.000 virker mere realistisk. Men uanset antallet skabte løbere, tilskuere og ikke mindst de mange newyorkere, der bakkede op, som havde det været det officielle løb, en helt fantastisk ramme.
- Det var en fed oplevelse. Der var mange mennesker i parken, så det var rigtig godt. Det var et godt alternativ, men det var svært på håndcykel, fordi der var så mange mennesker, fortæller Casper Sønderby Thomsen
Løberne på Team Veteran havde sat individuelle målsætninger efter dagsformen. De fire håndcykler ville køre en hel maraton, to løbere ville løbe en halvmaraton, og to ville løbe den fulde distance. En af cyklerne måtte udgå, men resten kom i mål som planlagt, selv om løbet foregik på en stærkt kuperet rundstrækning, og derfor var et meget hård løb. En enkelt veteran løb endda 33 km, selv om målsætningen kun var 21 km.
- Det har været en fantastisk dag. Smertefuld, men man har præsteret noget, som man har forberedt sig til i langt tid. Man har taget løbeskoene på i surt vejr og på trælse dage, fordi man ved, at det her er noget, man skal. Ikke bare for en selv, men også for gutterne på holdet. Nu blev det så ikke New York Marathon, men det her var et godt alternativ, siger Søren Rantzau, der er ramt af Post Traumatisk Stress Syndrom.
Et af Team Veterans to depoter på ruten. De blev passet af pårørende, der både var klar med energi og moralsk opbakning.
Også Lars Bo Holm Pedersen syntes, at veteranerne eget løb endte som et fornuftigt alternativ til det store løb.
- New York Marathon blev aflyst, men man får ikke et større plaster på såret end det her. Vi har oplevet stemningen i New York, vi har hilst på de lokale og mange andre udenlandske hold og løbere. Vi har gjort det, vi er kommet for, og vi har delt glæden med de pårørende. Jeg kan ikke se, at det kunne have været gjort anderledes, fastslår Lars Bo Holm Pedersen.
Af Anders V. Fridberg Forsvarets Hovedredaktion
Den første udgave af New York City Marathon foregik i 1970 på en rundstrækning i Central Park. Søndag var Team Veteran med otte skadede veteraner, medløbere og pårørende med til at bringe løbet tilbage til sine rødder, da holdet arrangerede sit eget maratonløb i parken efter aflysningen af det officielle løb.
- Det var noget af en mavepumper, da løbet blev aflyst. Men nu har veteranerne forberedt sig i det meste af et år, og så skylder vi dem at lave en plan, der holder. Veteranerne på holdet er mennesker, der ikke giver op, og det gør vi naturligvis heller ikke i Team Veteran, så med rigtig god hjælp fra de pårørende fik vi stablet et alternativ på benene, siger Lars Bo Holm Pedersen, der er hovedmanden bag Team Veteran.
Martin Wurm Jørgensen, der er skadet i mellemgulvet og Lars Bo Holm Pedersen (til højre) under The Run Anyway New York City Marathon.
Veteranerne var langt fra alene om ideen om at løbe trods aflysningen. The Run Anyway New York City Marathon, som søndagens løb er blevet kaldt, tiltrak ifølge amerikanske medier mere end 2000 løbere fra hele verden. Det virker umiddelbart som et meget forsigtigt skøn over antallet af løbere på den lange rundstrækning. 20.000 virker mere realistisk. Men uanset antallet skabte løbere, tilskuere og ikke mindst de mange newyorkere, der bakkede op, som havde det været det officielle løb, en helt fantastisk ramme.
- Det var en fed oplevelse. Der var mange mennesker i parken, så det var rigtig godt. Det var et godt alternativ, men det var svært på håndcykel, fordi der var så mange mennesker, fortæller Casper Sønderby Thomsen
Løberne på Team Veteran havde sat individuelle målsætninger efter dagsformen. De fire håndcykler ville køre en hel maraton, to løbere ville løbe en halvmaraton, og to ville løbe den fulde distance. En af cyklerne måtte udgå, men resten kom i mål som planlagt, selv om løbet foregik på en stærkt kuperet rundstrækning, og derfor var et meget hård løb. En enkelt veteran løb endda 33 km, selv om målsætningen kun var 21 km.
- Det har været en fantastisk dag. Smertefuld, men man har præsteret noget, som man har forberedt sig til i langt tid. Man har taget løbeskoene på i surt vejr og på trælse dage, fordi man ved, at det her er noget, man skal. Ikke bare for en selv, men også for gutterne på holdet. Nu blev det så ikke New York Marathon, men det her var et godt alternativ, siger Søren Rantzau, der er ramt af Post Traumatisk Stress Syndrom.
Et af Team Veterans to depoter på ruten. De blev passet af pårørende, der både var klar med energi og moralsk opbakning.
Også Lars Bo Holm Pedersen syntes, at veteranerne eget løb endte som et fornuftigt alternativ til det store løb.
- New York Marathon blev aflyst, men man får ikke et større plaster på såret end det her. Vi har oplevet stemningen i New York, vi har hilst på de lokale og mange andre udenlandske hold og løbere. Vi har gjort det, vi er kommet for, og vi har delt glæden med de pårørende. Jeg kan ikke se, at det kunne have været gjort anderledes, fastslår Lars Bo Holm Pedersen.