Veterancentret svarer på kritik af selvmordsrapport
Veterancentrets selvmordsrapport bliver i dag kritiseret i en artikel i Ugebrevet A4, hvor Forsvaret beskyldes for at løbe fra sit ansvar. Det er en kritik, som chefen for Veterancentret, oberst Jette Albinus, ikke er enig i.
10. januar, 2017 - Kl. 14.25
[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]
Forskere retter i dag kritik af Veterancentrets selvmordsrapport i en artikel af Ugebrevet A4. Her sætter de spørgsmålstegn ved den kontrolgruppe, Veterancentret har valgt til undersøgelsen, hvor veteranerne bliver sammenlignet med baggrundsbefolkningen frem for eksempelvis personer, der er erklæret egnet ved session. På den måde risikerer man ifølge forskerne at undervurdere veteraners risiko for selvmord.
Veteranalliancen udtaler i den forbindelse, at ”det lugter af, at man helst ikke vil forholde sig til det her problem, fordi det udstiller manglerne i veteranindsatsen”. En kritik som oberst Jette Albinus ikke kan genkende.
”Vi tager selvmord blandt veteraner meget seriøst. Derfor har jeg også nedsat Task Force selvmord, der arbejder på forebyggelse, endnu bedre samarbejde og mere viden. Selvmordsrapporten er en del af det arbejde og skal give os et bedre grundlag for at forstå veteraner og selvmord,” siger Jette Albinus.
Baggrunden for rapporten var tre selvmord blandt veteraner henover sommeren 2016.
”Derfor igangsatte jeg arbejdet med rapporten for hurtigt at få afdækket, om der var en kraftig udvikling i antallet af selvmord blandt veteraner. Dette skulle give os et evidensbaseret beslutningsgrundlag for hvilke tiltag, der skulle udvikles, og hvornår de skulle iværksættes. Man skal passe meget på med at kritisere en rapport for noget, den ikke er designet til,” fortsætter hun.
Valg af kontrolgruppe
Selvmordsrapporten er en opdatering af Center for Selvmordsforsknings rapport fra 2009. Derfor har Veterancentrets Videncenter valgt samme studiedesign og dermed også sammenlignet veteranerne med baggrundsbefolkningen.
”Man kan altid sammensætte kontrolgruppen på mange forskellige måder. Havde man valgt en kontrolgruppe af personer, der var blevet erklæret egnet på session, så ville vi havde haft et meget snævert sammenligningsgrundlag i forhold til at sammenligne med for eksempel jævnaldrende i befolkningen. Da oplysninger om egnethed først findes fra 1995/96 vil det betyde, at kun cirka 2/3 af de veteraner, som har begået selvmord, ville kunne medtages, og dermed bliver validiteten af studiet lavere,” siger forsker Mia Sadowa Vedtofte, der er forfatter til rapporten.
Formålet med selvmordsrapporten var at afdække, om der har været en stigning i antallet af selvmord blandt veteraner, som krævede, at Veterancentret reagerede hurtigt. Derfor valgte forskerne kontrolgruppen ud fra data, der var tilgængelige.
Rapporten sætter ikke punktum
Selvmordsrapporten er som nævnt kun en del af et større arbejde, Veterancentret har sat i gang i regi af Task Force Selvmord. Blandt andet skal en undersøgelse, som Veterancentret har planlagt at gennemføre i 2017, se på selvmordsadfærd som helhed – det vil sige både faktiske selvmord og selvmordsforsøg.
”Vi forsætter også med at opdatere rapportens fund, når nye data foreligger, og vi supplerer med nye rapporter og artikler, der undersøger selvmordsadfærd blandt veteraner sammenlignet med andre kontrolgrupper, og som også ser på selvmordsforsøg. Vi vil blandt andet sammenligne med andre kontrolgrupper som politifolk, der også har et risikofyldt job og mennesker, der er erklæret egnet ved session,” siger Jette Albinus.
De nye rapporter og artikler udkommer forventeligt i sidste kvartal af 2017.
Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt veteraner
Forskere retter i dag kritik af Veterancentrets selvmordsrapport i en artikel af Ugebrevet A4. Her sætter de spørgsmålstegn ved den kontrolgruppe, Veterancentret har valgt til undersøgelsen, hvor veteranerne bliver sammenlignet med baggrundsbefolkningen frem for eksempelvis personer, der er erklæret egnet ved session. På den måde risikerer man ifølge forskerne at undervurdere veteraners risiko for selvmord.
Veteranalliancen udtaler i den forbindelse, at ”det lugter af, at man helst ikke vil forholde sig til det her problem, fordi det udstiller manglerne i veteranindsatsen”. En kritik som oberst Jette Albinus ikke kan genkende.
”Vi tager selvmord blandt veteraner meget seriøst. Derfor har jeg også nedsat Task Force selvmord, der arbejder på forebyggelse, endnu bedre samarbejde og mere viden. Selvmordsrapporten er en del af det arbejde og skal give os et bedre grundlag for at forstå veteraner og selvmord,” siger Jette Albinus.
Baggrunden for rapporten var tre selvmord blandt veteraner henover sommeren 2016.
”Derfor igangsatte jeg arbejdet med rapporten for hurtigt at få afdækket, om der var en kraftig udvikling i antallet af selvmord blandt veteraner. Dette skulle give os et evidensbaseret beslutningsgrundlag for hvilke tiltag, der skulle udvikles, og hvornår de skulle iværksættes. Man skal passe meget på med at kritisere en rapport for noget, den ikke er designet til,” fortsætter hun.
Valg af kontrolgruppe
Selvmordsrapporten er en opdatering af Center for Selvmordsforsknings rapport fra 2009. Derfor har Veterancentrets Videncenter valgt samme studiedesign og dermed også sammenlignet veteranerne med baggrundsbefolkningen.
”Man kan altid sammensætte kontrolgruppen på mange forskellige måder. Havde man valgt en kontrolgruppe af personer, der var blevet erklæret egnet på session, så ville vi havde haft et meget snævert sammenligningsgrundlag i forhold til at sammenligne med for eksempel jævnaldrende i befolkningen. Da oplysninger om egnethed først findes fra 1995/96 vil det betyde, at kun cirka 2/3 af de veteraner, som har begået selvmord, ville kunne medtages, og dermed bliver validiteten af studiet lavere,” siger forsker Mia Sadowa Vedtofte, der er forfatter til rapporten.
Formålet med selvmordsrapporten var at afdække, om der har været en stigning i antallet af selvmord blandt veteraner, som krævede, at Veterancentret reagerede hurtigt. Derfor valgte forskerne kontrolgruppen ud fra data, der var tilgængelige.
Rapporten sætter ikke punktum
Selvmordsrapporten er som nævnt kun en del af et større arbejde, Veterancentret har sat i gang i regi af Task Force Selvmord. Blandt andet skal en undersøgelse, som Veterancentret har planlagt at gennemføre i 2017, se på selvmordsadfærd som helhed – det vil sige både faktiske selvmord og selvmordsforsøg.
”Vi forsætter også med at opdatere rapportens fund, når nye data foreligger, og vi supplerer med nye rapporter og artikler, der undersøger selvmordsadfærd blandt veteraner sammenlignet med andre kontrolgrupper, og som også ser på selvmordsforsøg. Vi vil blandt andet sammenligne med andre kontrolgrupper som politifolk, der også har et risikofyldt job og mennesker, der er erklæret egnet ved session,” siger Jette Albinus.
De nye rapporter og artikler udkommer forventeligt i sidste kvartal af 2017.
Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt veteraner
- Task Force Selvmord arbejder på forebyggelse, bedre samarbejde og mere viden.
- Veterancentret har siden 2014 opbygget en database ved at spørge veteraner, der søger behandling, om selvmordsadfærd for at blive klogere på, hvad der forårsager selvmordsforsøg blandt veteraner, og hvad der kan gøres for at afhjælpe selvmord og selvmordsforsøg.
- Veterancentrets forsker i robusthed hos soldater, som skal øge den enkelte soldats robusthed for at forebygge efterreaktioner under udsendelsen og efter hjemkomst.
- Veterancentret har folk, der opsøger de mest udsatte veteraner, og rådgiver og støtter dem.
- Veterancentret afholder videndelingsmøder og tilbyder i 2017 undervisning til frivillige veteranaktører.