Færre skuffelser og bedre kommunikation

Af Kristina Schønnemann Jensen

Estland, Ukraine, Middelhavet og Kosovo. Afghanistan, Emiraterne, Mali og Sydsudan. Det danske Forsvar bidrager til stadighed i flere og flere internationale missioner. Veterancentret tager aktiv del i forberedelsen og hjemkomsten af de mænd og kvinder, som rejser ud, har især centrets socialrådgivere rigtig travlt.

Siden januar har socialrådgiverne stået mere end 100 gange i Forsvarets auditorier og sat ord på, hvilke udfordringer der ligger foran både soldater og deres pårørende. Og orienteringerne er vigtige, fortæller leder af socialrådgiverne Jonna Bisgaard Nielsen.

"Selvom det måske for nogle ansatte er rutine at rejse ud, så kan der jo godt være sket noget i ens liv, som gør det anderledes denne her gang. Måske man har fået et lille barn, hvad man ikke havde sidst, man var af sted. Så skal man tænke i, hvem der kan hjælpe med at løse al det, man tidligere var to til: hvem er der i netværket, og hvor meget skal man forvente af hinanden," siger Jonna Bisgaard Nielsen.

Ro for både pårørende og udsendte

Det handler om, at parterne håndterer det savn, der opstår, så den udsendte kan varetage sine opgaver, og at de derhjemme oplever, at de har den nødvendige hjælp og støtte. Alt i alt er målet med orienteringerne fra socialrådgiverne, at den udsendte kommer hjem igen på den bedste måde.

Der er mange gode råd, men det vigtigste er nok, at man får talt godt rundt om tingene før afrejse. Men det at have en god dialog kan godt lyde lidt fluffy, erkender Jonna Bisgaard Nielsen, som dog gerne giver et eksempel.

"Hvis det eksempelvis handler om, at man har en datter, der bliver student her til sommer, og at hun havde troet, det skulle være far, der gav hende huen på, så er handler den gode dialog lige så meget om at anerkende. At fortælle, at man virkelig godt forstår, at hun er skuffet, men samtidig fortælle, at det er en del af jobbet, at man i perioder skal rejse ud," siger hun og fortsætter:

"Så kan det være godt at snakke om, hvilke løsninger I sammen kan finde: Hvem skal så give huen på, og hvordan kan man som forælder alligevel deltage på en eller anden måde, så man stadig er en del af familien. Så alt i alt handler det om at lytte og rumme, det der kommer fra vores pårørende, og så finde på bæredygtige løsninger, så det bliver nemmere at være i afsavnet for begge parter."

Artiklen her er også bragt i Veterancentrets eksterne nyhedsbrev