[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Af oberst Susanne Kiholm Lund, chef for Veterancentret

I dagens udgave af Politiken bliver der sat spørgsmålstegn ved den danske veteranindsats. Bliver der brugt penge, som ikke har effekt for de hårdest ramte veteraner og deres pårørende? Det er et utroligt relevant spørgsmål, som jeg gerne som chef for Veterancentret vil besvare. Både her men også hver gang jeg mødes med organisationer og myndigheder, som gerne vil samarbejde om at nå de hårdest ramte veteraner og deres pårørende.

Jeg mener, at præmissen for spørgsmålet er forkert: For bliver der brugt penge, som ikke har effekt for de hårdest ramte veteraner? Ja, og det gør der først og fremmest, fordi Veterancentret har en flerstrenget eksistensberettigelse. Vi er sat i verden for at støtte de hårdest ramte veteraner, men vi skal også forebygge skader og skabe en større forståelse og anerkendelse af vores veteraner i det danske samfund.

Med de tre hovedformål vil der naturligvis være initiativer, der er til for veteraner, der ikke er udfordrede. Det rokker ikke ved, at langt de fleste af vores initiativer er til for de mest udfordrede veteraner. Vi kerer os om dem, og vi er stærkt optaget af effekten ved vores arbejde.

En del af kritikken er også gået på, at vi bruger penge uden at vide, om det nytter noget, men det er simpelthen ikke rigtigt. Vi ved, at langt over 60 procent af de veteraner med svære PTSD-symptomer – altså de hårdest ramte veteraner, som Veterancentret har i behandling – markant mindsker de symptomer, de kom ind ad døren med. Vi måler også på vores rådgivnings- og rehabiliteringsindsats, som skal støtte udfordrede veteraner i at skabe gode rammer for deres liv – i kontakten med kommunen, psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen. Her får 70 procent af veteranerne forbedret deres situation betydeligt.

Det er farligt at gå i krig, og soldater kan potentielt dø eller blive meget syge af det på krop og sind. Derfor er det en opgave, som vi tager rasende alvorligt. Vi er landets førende inden for krigsskader, men vi kan altid blive bedre. Derfor hilser jeg enhver debat på området velkommen, så længe præmissen for debatten er korrekt. Det skylder vi de mænd og kvinder, som har sat livet på spil for Danmark.