Geners betydning for udvikling af PTSD
Af Karen Dahlin
Forekomsten af en bestemt genvariation kan have indflydelse på, om medarbejdere fra det danske Forsvar udvikler PTSD efter endt mission. Det viser en undersøgelse, som Veterancentret har udført i samarbejde med danske og amerikanske forskere.
”Vi har allerede lavet en del undersøgelser af psykologiske og sociale faktorer, der hænger sammen med risikoen for, at soldater udvikler PTSD. Nu har vi udvidet paletten, så vi også kigger i biologisk retning,” siger Karen-Inge Karstoft, der er cand.psych., ph.d. og forsker ved Veterancentret.
Studiet viser, at der blandt de danske veteraner er en genetisk variant, der hænger sammen med en øget risiko for at få PTSD-symptomer efter udsendelse. Denne genetiske variant hænger også sammen med inflammation og er således sat i sammenhæng med for eksempel forskellige typer af tarmsygdomme, leddegigt, stofskiftesygdomme etc.
”Det er interessant, at inflammation – også før en udsendelse – på den måde kan hænge sammen med udvikling af PTSD efter udsendelse, og at de biologiske mekanismer, der er i spil ved PTSD, måske har relation til immunsystemet,” siger Karen-Inge Karstoft.
Enkeltstående fund
Forskningen, der omhandler geners betydning for udvikling af PTSD, er stadig i sin spæde begyndelse, og studiets resultater er enkeltstående fund, som skal tolkes med varsomhed.
”PTSD er et resultat af mange faktorer; demografiske, sociale, psykologiske og biologiske og ikke mindst, hvad soldaten rent faktisk oplever som udsendt. Derfor kan man ikke bare tage en blodprøve og så sige noget om risikoen for, at soldaten får PTSD efter udsendelse,” siger Karen-Inge Karstoft.
Hun understreger, at forskningen stadig er mange skridt væk fra at kunne anvendes direkte i forbindelse med for eksempel screening af soldater til udsendelse, men at den giver en grundlæggende viden, der med tiden vil kunne omsættes til praksis – altid i sammenhæng med mange andre faktorer.
Fakta om geners betydning for udvikling af PTSD
Undersøgelsen er et Genome Wide Association Study (GWAS), hvor man undersøger, om der på tværs af hele genomet findes forskelle i fordelingen af en genetisk variation mellem to grupper - i dette tilfælde imellem veteraner med PTSD-symptomer og veteraner uden PTSD-symptomer 7-8 måneder efter hjemkomst.
Der er anvendt blodprøver fra Danmarks Neonatale Screenings Biobank (DNSB), der indeholder blodprøver taget på nyfødte, som er blevet gemt og opbevaret på Statens Serum Institut for alle børn født i 1982 eller senere.
Disse blodprøver er blevet kombineret med Veterancentrets database over Psykologiske Reaktioner efter International Mission (PRIM); en database, der indeholder spørgeskemadata for ca. 15.000 tidligere udsendte om deres oplevelser under mission og deres reaktioner efter hjemkomst. Besvarelserne er givet 7-8 måneder efter hjemkomst fra mission.
Ved kombination af disse to datakilder har forskerne kunnet lave en sammenligning af 499 veteraner med PTSD-symptomer og 2170 veteraner uden PTSD-symptomer.
Fundene er efterfølgende søgt gentaget blandt amerikanske soldater og indgår i et internationalt samarbejde.