Invictus-veteraner går mod nye mål
Af Kristina Schønnemann Jensen
Tusinder af publikummer hujede og klappede, da 25 danskere blandt 500 andre skadede veteraner gav alt, hvad de havde under sportsstævnet Invictus Games i Sydney i efteråret. I dag er klapsalverne forstummet, og den danske hverdag har indfundet sig. Selv for atleter, der præsterer på eliteniveau, kan man nemt få sig en ”olympic blues”, fortæller Veterancentrets opsøgende rådgiver Brian Nyborg.
Derfor har han sammen med Veterancentrets beskæftigelsesrådgiver Line F. Jespersen arrangeret et opfølgningsarrangement for veteranerne.
”Vi vil rigtig gerne høre, hvordan de hver især er kommet op igen af sådan en down-periode, ja eller om de i virkeligheden er kommet op. Og reflektere med veteranerne over, hvordan de kommer videre med de personlige mål, som de har sat sig som en del af rehabiliteringen i Invictus Games,” siger Brian Nyborg.
Store personlige mål
Første møde var i sidste uge, hvor der var samling vest for Storebælt på Ryes Kaserne i Fredericia. Og i morgen fredag er det veteranerne øst for Storebælt, som er inviteret til Svanemøllens Kaserne i København. Møderne starter med crossfit-træning, for erfaringen i Fredericia var, at det var en god måde at komme i gang på.
”Nogle var lidt nervøse og havde også kørt langt, men da vi gik i gang, så glemte veteranerne usikkerheden og nerverne, og så kunne vi bedre gå i gang med at tage snakken om den personlige udvikling,” siger Brian Nyborg.
”Overordnet set, så er folk i gang med at arbejde med sig selv. Men det er nogle ret store mål, de har sat sig, så vi starter med at få det lidt længere ned i handlinger og spørge: Hvad kan jeg gøre, når jeg går hjem her fra i dag,” siger Brian Nyborg.
Hård landing
En af dem, der deltog i den første samling i Fredericia, var Tanja Sunekær, der ikke har haft en nem overgang til hverdagen.
”Da vi kom hjem, jamen der var jeg jo helt oppe at ringe, helt oppe på tåspidserne. Men så gik der en rum tid, og ja så væltede skuret lidt,” siger hun og indrømmer, at det har været svært at skulle række ud og dele, når man ikke er på toppen.
”Derfor var det også rigtig rart, at der var et tilbud om at blive samlet op for os, der måske har behov for det. Jeg synes, det var rigtig rart at få sat nogle ord på, hvordan det har været for mig,” siger Tanja, som har kontaktet Veterancentret for flere redskaber til at tackle hendes situation anno 2019 og til at få kærlige spark i form af tilbud om at deltage i flere sociale aktiviteter med andre veteraner.
”Man kan sige, at Invictus Games-projektet er slut, og det, der samlede os, er slut. Så nu skal jeg finde et blivende fællesskab, og det kan Veterancentret hjælpe mig med.”