Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Af Kristina Schønnemann Jensen, Veterancentret
Fremover kan PTSD-ramte gå fra at være passiv modtager af behandling til at være en aktiv deltager i behandlingen, når Veterancentret udvikler og undersøger deres behandling. Hovedideen er at gøre fremtidens PTSD-behandling modulopbygget.
Fremtidens kernesymptomer på kompleks PTSD kan være genoplevelser af et gammelt traume, et forhøjet alarmberedskab og en adfærd, hvor man søger at undgå bestemte situationer. Læg dertil nedsat evne til at regulere følelser, negativ selvvurdering og forstyrrelser i relationen til andre mennesker.
Sådan vil Veterancentret i fremtiden beskrive kernesymptomerne på kompleks PTSD ifølge de nye, kommende diagnosekriterier i EU.
Foto: Niels Finken
Det er meget forskelligt, hvordan PTSD’en påvirker en veteran, fortæller forsker i Veterancentret Sofie Folke.
”Der er stor variation. For nogle er det genoplevelser, der fylder meget. Man kan også have veteraner med få genoplevelser, men med meget negativ selvvurdering. Derfor vil vi gerne tilpasse vores behandling til den enkelte klient,” siger Sofie Folke, der er ansat til at udvikle og evaluere en ny og mere fleksibel traumebehandling ved Veterancentret.
3,6 pct. af danske soldater udsendt fra 1992 og frem har fået en diagnose på PTSD. Men Veterancentret vurderer, at andelen af personer, der lever med PTSD-symptomer, er højere. Tallet kan være op til 10 pct.
Tanken er i sin enkelthed at afdække veteranens primære symptomer og behandle et symptom af gangen. Og selvom det måske lyder gennemgribende nyt at gå fra et 12 sessioners standardiseret behandlingsforløb til et modulopbygget forløb, der kombinerer forskellige korterevarende behandlingsmoduler, så er det ikke helt så banebrydende, siger Sofie Folke.
”Vi tager fra Veterancentrets værktøjskasse, så det er ikke fordi, vi starter forfra. Det kan være fra vores tilbud om parterapi, hvor den nuværende metode indeholder nogle gode øvelser og spørgsmål til, hvordan veteranen skal forholde sig i relationen til sine nærmeste pårørende. Det kan vi eksempelvis bruge i et modul,” siger hun.
Samtidig kan den mere fleksible, klientfokuserede tilgang også invitere til mere medbestemmelse til veteranen, fortæller hun.
”Man kan sige: Hør her, Per, dine primære symptomer er genoplevelser, undgåelse og søvnmangel. Og så kan det være, at Per er betænkelig ved at starte med eksponeringsterapi, men så kan han og terapeuten måske blive enige om at starte med et modul målrettet søvnproblemerne” siger Sofie Folke og fortsætter: ”Det betyder, klienten går fra en passiv modtager til en aktiv deltager i behandlingen, og det, tror vi også, har god effekt.”