Unconquered mod UK

Holdet med de danske spillere, Unconquered 2, i kamp mod et hold fra Storbritannien.

Af Forsvarskommandoen og Forsvarets Sanitetskommando

 

Ved Invictus Games 2020, der i øjeblikket finder sted i Haag, må Danmark imidlertid ikke stille med et nationalt hold i siddende volleyball. Det skyldes, at kun en af de danske deltagere har en fysisk skade. Deltagerne håbede til kort før legene, at de alligevel kunne få lov at stille op som et landshold, men det lykkedes altså ikke, og danskerne måtte derfor stille op på et blandet hold.

 

”Det ærgrer os selvfølgelig. Vi ville ikke kunne have vundet det hele som Danmark. Polakkerne og Georgierne er et niveau over alle andre, men briterne og amerikanerne, som vi kom i pulje med, kunne vi godt have spillet lige op med og med lidt held, så kunne vi måske have spillet med om bronzemedaljerne,” siger Casper Houman, der er en af de danske spillere.

 

Den danske udskiftningsbænkDer måtte kun være tre danske spiller på banen ad gangen. Casper Houman og de andre danskere fik derfor begrænset spilletid, selv om var bedre end spillerne fra de andre lande. 

 

Muligheden for sportslig succes forsvandt, da danskerne blev blandet med spillere fra Storbritannien og Australien. Det blandede hold spillede fire kampe og tabte de tre.

 

”De fleste af andre havde næsten ikke spillet før. En af de britiske spillere er næsten blind, og kunne først se bolden, når den var en meter fra hende, og så er det op ad bakke, at spille volleyball. Og vi havde selvfølgelig ikke trænet som hold,” forklarer Casper Houman.

 

Med sportslig succes uden for rækkevidde valgte danskerne at fokusere på at være gode holdspillere og at have det sjovt med spillerne fra de andre nationer.

 

Det sammensatte hold efter kampen mod Rumænien

Australske Emma Murfet ved siden af Casper Houman på bagerste række efter at  Unconquered 2 havde vundet over Rumænien. 

 

”De danske spillere fik os til at føles os meget velkomne og vi passede bare sammen fra begyndelsen. Selv træningen var sjov, og vi grinede rigtigt meget på banen. Det har været et af højdepunkterne for mig ved legene, at vi på den måde kan blive sat sammen og blive et hold,” siger australske Emma Murfet, som stiller op i stort set alle sportsgrene og har vundet medaljer i både atletik og svømning.

 

”På den måde har det været en kæmpe sejr for os alle sammen, og det er jo lige i Invictus-ånden, at man bliver sat sammen med mennesker fra andre nationer, og så har man det sjovt sammen,” siger Casper Houman.

 

Invictus Games

Invictus Games er et internationalt sportsstævne for syge, sårede og skadede veteraner. Ved stævnet i Haag deltager omkring 500 veteraner fra 17 nationer. Det er den britiske Prins Harry, der står bag Invictus Games, der tidligere er blevet afholdt i 2014, 2016, 2017 og 2018.

Det danske hold består af 14 veteraner, der alle har psykiske skader efter deres udsendelser for Forsvaret. Holdet omfatter både ældre veteraner, der har været udsendt til det tidligere Jugoslavien i 1990’erne og yngre veteraner, der har været i Irak og Afghanistan.

De danske deltagere skal konkurrere i bueskydning, atletik, cykling, svømning, styrkeløft, indendørs roning, siddende volleyball og driving challenge. Ud over de discipliner som Danmark stiller op i, dystes der også i kørestolsbasket og kørestolsrugby (murderball).

Veterancentrets rådgivere og psykologer deltager i Invictus Games-programmet med viden om rehabiliterende indstaser, beskæftigelsesrådgivning, stresshåndtering og gruppedynamik.

 

Hele Invictus Games-programmet styres af Forsvarets Sanitetskommando og er en del af Forsvarets anerkendelse af skadede veteraner.