Kvinde og mand på stranden i blæsevejr. Hendes korte hår og cardigan kastes bagud af vinden. Han holder en arm rundt om hendes skulder

På kurserne er det jeres forhold, der er i centrum. Foto: Colourbox.

Veterancentret har nu åbnet for tilmeldingen til seks parforholdskurser i 2023. Kurserne er et gratis tilbud til soldater og deres partnere som et led i Forsvarets anerkendelse af veteraner.

 

Kurset hedder PREP, og det står for Prevention and Relationship Enhancement Program. Som navnet antyder lægges der vægt på forebyggende tiltag, der gør kommunikationen mellem jer som partnere endnu bedre, fortæller projektleder Anita Ulsing fra Veterancentret.

 

PREP-kurserne er oprindelig udviklet på baggrund af 30 års forskning, men vi har tilpasset kursernes kapitler til Forsvarets ansatte, så de i endnu højere grad understøtter en god kommunikation mellem par, når den ene part eksempelvis skal udsendes.

Anita Ulsing.

 

PREP-kurserne ligger i 2023 på fredage og lørdage og er inkl. overnatning på et af Forsvarets etablissementer i standard-værelse. Som par skal I selv stå for transport og middagen fredag aften.

 

Du kan se alle seks kurser nedenfor og læse mere om PREP-konceptet.