Når far er udsendt

Man behøver ikke tale med mange veteranfamilier for at blive bekræftet i, at en udsendelse ikke blot påvirker den udsendte soldat men også familien derhjemme. Mens de fleste familier heldigvis klarer sig rigtig godt igennem en udsendelse, viser forskningen, at det ikke er usædvanligt med nogle bump på vejen - under og efter udsendelsen. Særligt udfordret er de familier, hvor faren vender hjem med en psykisk efterreaktion.

To nye videnskabelige artikler som Veterancentrets Videncenter har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet bekræfter ovennævnte tendenser.
I den ene artikel har forskerne taget pulsen på 26 børn i alderen 7 til 20 år fra 19 danske familier, der alle har det til fælles, at deres far har været udsendt. Tidligere forskning viser, at børn af tidligere udsendte soldater er i risiko for at opleve negative konsekvenser af udsendelsen som fx emotionelle og skolemæssige problemer. Der mangler dog undersøgelser, der tager udgangspunkt i børns følelser fra deres eget perspektiv, hvilket denne artikel tager højde for.

Ved at interviewe børn af veteranfædre er forskerne kommet frem til, at børns følelser er både komplekse og tvetydige. For nogle fører udsendelsen til et distanceret forhold mellem børn og deres fædre, mens andre danner et tæt forhold til deres far efter udsendelsen. Nogle børn påtager sig et stort ansvar for at opretholde relationen til deres far og tager initiativ til aktiviteter, de kan udføre med deres far. Her fortæller en 13-årig dreng, hvordan han forsøger at opretholde den gode relation til sin far, der har været udsendt:

Så fandt jeg også ud af, hvad han godt kunne lide, og så begyndte vi at lave de ting sammen. Sådan at tage ud at fiske og sådan noget. I stedet for at lave de ting, som han ikke kunne lide, så han blev sur over det, så fandt jeg de ting, vi begge to havde til fælles, og som han godt kunne lide… Så kommer han ud og stresser af på den måde,

fortæller en anonym 13-årig dreng fra undersøgelsen.

I få tilfælde er det – som i eksemplet ovenfor - barnet, der påtager sig ansvar for deres fars trivsel, der derved vender far-barn relationen på hovedet. Denne tendens ses særligt hos børn af fædre med psykiske følgevirkninger.

Fra Forsvar til familiefar

Resultaterne fra ovenstående undersøgelse danner udgangspunkt for endnu en artikel, hvor forskerne har undersøgt, hvilke udfordringer danske veteranfamilier oplever, når far vender hjem fra udsendelse og familien atter er samlet under samme tag.


Samlet set oplever familierne, at den militære udsendelse er krævende for familien derhjemme. Undersøgelsen viser dog, at det ikke kun svært mens familien er adskilt. Tiden efter hjemkomsten hvor far skal reintegreres i familien kan også være forbundet med udfordringer. Når en veteran vender hjem fra udsendelse, venter der ofte ændrede rytmer og rutiner, som moren og børnene har udviklet, mens far var udsendt.
Måske knapt så overraskende, viser undersøgelsen, at udfordringerne er størst i familier med en far med psykiske eftervirkninger.

De tre maskuliniteter

Forskerne har desuden fundet, at der er tre fremherskende maskulinitetspositioner blandt danske hjemvendte veteraner: ligestillings-maskuliniteter, militariserede maskuliniteter og udfordrede maskuliniteter.

Ligestillings-maskuliniteter omfatter den normativt mest accepterede måde at være en dansk mand og far på; kendetegnet ved, at begge forældre tager hånd om familien/børnene. Her kan ægtefæller føle, at deres hjemvendte ægtemænd "skylder" meget arbejde på hjemmefronten, men samtidig kan det være svært at reintegrere faren i de daglige rutiner og aktiviteter, som familien derhjemme har udviklet i hjemmet, mens far var udsendt. Nogle veteraner har svært ved at genskabe et intimt rum med deres børn, og det kræver en del arbejde at få dette genskabt.

Udfordrede maskuliniteter refererer til den type, hvor en mand "svigter" ved ikke at leve op til en moderne families normative idealer om, hvordan man skal være mand og derfor bliver marginaliseret/underordnet. Dette ses fx ved, at ægtefællen understreger, at den hjemvendte veteran ikke er den samme mand, som han plejede at være, eller at han svigter som far. Flere partnere til veteraner udtrykker, at veteranen ikke er i stand til at være partner og far i ”nutidens” samfund. Dette er dog mest udbredt i familier med veteraner, der lider af psykiske følgevirkninger efter udsendelsen.

Militariserede maskuliniter er en position, hvor værdier og praksis fra militæret, herunder idealer om, hvordan man er mand, gentages i familiepraksis. Her er militæret som institution og familien som institution tæt koblet. Dette ses bl.a. i form af, at hjemmet er dekoreret med militære symboler, eller når børn holder en militær fødselsdagsfest, når de laver spændingssøgende eller overlevelsesrelaterede fritidsaktiviteter osv. Det sker også i forhold til faderen som rollemodel, hvor det er de militariserede maskuline kompetencer forbundet med hårdhed, mod og risikovillighed, børnene identificerer sig med.

Vil du vide mere?

Du kan læse de to videnskabelige artikler i deres fulde længde herunder.

• Kyed, M., Christensen, A., Oldrup, H., & Nielsen, A. B. S. (2022). Homecoming as a Gendered Practice in Danish Military Families. Armed Forces & Society, 1–20.
• Oldrup H, Kyed M, Nielsen ABS, Christensen AD. (2023). Complex spaces of involvement during and after paternal deployment: Danish children’s emotions and relationships with their fathers. Childhood, 0(0).