Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Under temaet Fra kampoperationer til afskrækkelse blev Den nationale veterankonference gennemført med oplæg om det aktuelle missionsbillede, fremtidens opgaver for Forsvaret, de nye missionstyper og den betydning det har for de veteraner, der vender hjem.
Viceforsvarschef generalløjtnant Kenneth Pedersen var blandt hovedtalerne på Den nationale veterankonference. Foto: Nicolas Egedorf
Mere end 250 deltagere – heriblandt veteranaktører fra hele landet - var mødt frem, da Veterancentret tirsdag den 31. oktober havde inviteret til Den nationale veterankonference i Vingsted hotel- og konferencecenter ved Vejle.
Konferencen der tidligere har gået under navnet Viden om veteraner er sat i verden for at samle de bærende kræfter inden for veteranområdet til oplæg, sparring, debat, vidensdeling og styrkelse af relationer på kryds og tværs af aktører.
Som chef for Veterancentret, oberst Kim Simonsen, lagde ud med at sige i sin velkomsttale, så er veteranindsatsen en opgave, der kun kan løses gennem samarbejde, ved at netværke og ved at dele og udveksle erfaringer med hinanden på kryds og tværs af aktører.
Under temaet ”Fra kampoperationer til afskrækkelse” blev de fremmødte deltagere introduceret til et nyt missionsbillede, der med krigen i Ukraine har affødt nye missionstyper, hvor omdrejningspunktet er afskrækkelse frem for kamp. ISAF-operationerne i Afghanistan er afsluttet og erstattet med overvågnings- eller afskrækkelsesoperationer gennem FRONTEX, INTERFLEX, eFP eller NFP.
Det er missioner, hvor danske soldater ikke er i direkte kamp, og hvor opgaven er bedst løst, hvis intet sker, eller hvor det er andre, der løser kampopgaven (red. Ukraine),
siger chef for Veterancentret oberst Kim Simonsen.
Herunder får du hovedpointerne fra to af hovedtalerne på konferencen hhv. generalløjtnant og viceforsvarschef Kenneth Pedersen samt oberstløjtnant Dennis Nuppenau.
Viceforsvarschefen kom blandt andet ind på de danske soldaters tilstedeværelse på afskrækkelsesmissioner i Letland og Estland, der stiller nye og anderledes krav til vores veteraner og deres pårørende, end vi tidligere har været vant til.
Foruden overvågningsopgaven i Arktis, og Forsvarets bidrag til konflikthåndtering i globale hotspots, vil det være overvågning og afskrækkelsesoperationer i Danmarks nærområder – herunder Østersøen – der forventeligt kommer til at fylde i den kommende tid.
En af de store opgaver vi har fremadrettet hedder Troop Contributing Nation. Det vil være udsendelser af kortere varighed, hvor der vil foregå funktions- og enhedsuddannelse, der skal styrke soldaternes færdigheder samt med det formål at fungere som afskrækkelse mod Rusland.
På denne type operationer kommer soldaterne i modsætning til eksempelvis Afghanistan ikke til at operere i fjendtligt terræn, men vil i stedet træne med allierede styrker i et land med fred.
Viceforsvarschefen ser desuden, at der fra tid til anden vil opstå behov for kortvarige operationer, hvor det hurtige aftræk bliver afgørende. Det er nationalt ledet strategiske operationer, der kan opstå – nærmest ud af det blå, når en konflikt opstår eller tager en uventet drejning. Det oplevede vi blandt andet, da de danske soldater med meget kort varsel skulle evakueres fra lufthavnen i Kabul i Afghanistan i 2021.
Oberstløjtnant Dennis Nuppenau gav i sit oplæg en indføring i de forhold, der gjorde sig gældende for de danske soldater, der gjorde tjeneste i Baltikum. Her kom han blandt andet ind på, at det første hold danske soldater til Letland blev udsendt med meget kort varsel, hvilket uden tvivl gjorde det svært for mange soldater og deres familier at omstille sig på den nye virkelighed. Oveni den korte frist skulle soldaterne og deres bagland samtidig indstille sig på en mission og et trusselsbillede, de som udgangspunkt ikke kendte særligt meget til.
Det første hold danske soldater skulle desuden indstille sig på at møde ind i en teltlejr, der var under opbygning, og hvor der derfor til en start manglede mange af de faciliteter, der er med til at skabe rammen om en god udsendelse. Således manglede der både ordentlige bade- og træningsfaciliteter samt et KFUM soldaterhjem til at skabe et frirum for afslapning og socialt samvær for soldaterne. Derudover var der en del logistiske udfordringer, der skulle findes løsninger på – eksempelvis da der med kort varsel skulle anskaffes ca. 800 madrasser, sengelinned og håndklæder til de danske soldater.
En anden udfordring var skiftet mellem sommer og vinter, hvor soldaterne på hold 1 oplevede sommertemperaturer på over 30 plusgrader, og hold 2 som oplevede ned til 20 minusgrader om vinteren, hvilket naturligvis giver væsentlig forskellige vilkår for den daglige uddannelse, vedligeholdelse og træning samt soldaternes aktiviteter i fritiden.
Efter at vi nu har haft flere hold danske soldater udsendt på afskrækkelsesmissionen til Baltikum er levevilkårene heldigvis blevet bedre, og formålet med missionen står også stærkere ved både ledere, førere som hos den enkelte soldat. Ifølge oberstløjtnant Dennis Nuppenau er det afgørende, at soldaterne aldrig er i tvivl om opgaven eller formålet med deres udsendelse.
Det er et spørgsmål om at motivere soldaten. På denne type missioner kan det handle om, at vi sætter som mål, at vi skal være bedre soldater, når vi kommer hjem, end da vi tog af sted,
siger oberstløjtnant Dennis Nuppenau.
Foruden viceforsvarschefen og oberstløjtnant Dennis Nuppenau vil Veterancentret gerne takke alle øvrige oplægsholdere på konferencen og ikke mindst alle veteranaktører, der dagligt kæmper for at skabe de bedst mulige rammer for de danske veteraner og deres pårørende.