Et forældrepar sidder i en sofa foran fjernsynet. Et barn står mellem sofaen og fjernsynet, alle har ryggen til kameraet.

Pårørende påvirkes naturligvis også af deres partners udsendelser med Forsvaret, både før, under og efter missionen foregår. Modelfoto.

Denne undersøgelse er lavet som opfølgning på resultaterne af Pårørenderapporten. Undersøgelsen baserer sig på de kvalitative udsagn, der er givet i de i alt 787 besvarelser fordelt over fire tidspunkter i forbindelse med udsendelsen af deres soldat. De kvalitative udsagn er blevet analyseret og inddelt i otte temaer:

 

  1. placering og afvikling af den missionsforberedende uddannelse
  2. støtte af Forsvaret
  3. børnenes reaktion
  4. samfundet og omgivelsernes forståelse
  5. livet som partner til en udsendt soldat
  6. leave
  7. hjemkomst
  8. oplevelsen af anerkendelse

 

Det konkluderes, at belastningsperioden kan udvides fra kun at omfatte selve udsendelsesperioden til også at inkludere perioden fra starten af den missionforberedende uddannelse til reintegrationen er afsluttet, altså en periode på 1-1½ år. Nogle af respondenterne udtrykker ønske om mere konkret og praktisk støtte fra Forsvaret, hvor andre formår at mobilisere eget netværk til denne hjælp.


Det kan ikke entydigt konkluderes, hvilken anerkendelse og opmærksomhed der savnes fra gruppen af partnere med børn, men det ses, at nogle af respondenterne har opfattet selve undersøgelsen som anerkendende.

 

De kvalitative resultater i denne rapport understøttes dels af de kvantitative resultater fra Pårørenderapporten og dels af SFI’s interviewundersøgelse. I alle tre rapporter vises det, at de pårørende savner anerkendelse, ligesom der kommer fokus på, at en udsendelsesperiode påvirker de pårørende i en lang periode både før, under og efter en udsendelse.

 

Denne videnskabelige udgivelse blev publiceret første gang i 2016 og overholder ikke Web Content Accessibility Guidelines. 

  • Udgiver

    Veterancentret

  • Udgivelsesdato

    30. maj, 2016

Hent publikation