Når mor eller far skal udsendes - gode råd
Her finder I gode råd og inspiration til hvordan I som børnefamilie kan forberede jer på en udsendelse. Erfaring viser at god forberedelse ofte giver en bedre mission for både soldat og bagland.
Siden er opdelt i tiltag I kan gøre før, under og efter udsendelse og består af erfaringer fra Veterancentret og familier som har stået i en lignende situation.
Vi ved at alle familier er forskellige, derfor, brug det der rammer jer. Og tag kontakt til Veterancentret, hvis I som forældre har tvivl eller spørgsmål.
Før udsendelse
Tiden, inden du eller din partner skal udsendes, er som regel knap. Samtidig er det vigtigt, at I som familie forbereder jer på den kommende periode.
Hvad skal vi fortælle børn?
Når en forælder skal udsendes, har børn brug for ærlig, alderssvarende og konkret information. Børn mærker forandringer hurtigt – og hvis vi ikke forklarer, udfylder de selv hullerne med fantasi, film og forestillinger, som ofte er mere skræmmende end virkeligheden.
Hvornår skal barnet have det at vide?
Jo yngre barnet er, jo tættere på afrejse bør informationen gives. Større børn kan have gavn af gradvis inddragelse i takt med, at planerne falder på plads. At kende rammerne for hverdagen under udsendelsen giver ro.
Vær konkrete og fortæl:
- Hvor skal den udsendte hen?
- Hvad er opgaven?
- Hvem er de sammen med?
- Hvordan ser hverdagen ud (sove, spise, arbejde)?
- Hvornår og hvordan har I kontakt?
- Hvornår forventer de at komme hjem?
Tænk samtalen som en løbende proces – ikke én stor samtale. Nogle børn skifter emne hurtigt eller reagerer ikke umiddelbart. Det er en naturlig beskyttelsesstrategi. Giv plads, følg barnets tempo, og vend tilbage til samtale senere.
Det vigtigste er ikke at få “de rigtige svar”, men at vise, at alle følelser og tanker må være der – og at barnet ikke står alene med dem.
Barnets reaktioner
Det er normalt, at børn reagerer med uro, vrede, tristhed eller tavshed. Reaktioner kan komme før udsendelsen, under udsendelsen og efter hjemkomsten. Barnets reaktion er ikke et tegn på problemer, ofte kan følelser være svære at beskrive for et barn og derfor kan børn reagere. Den vigtigste støtte er rolige, tydelige voksne, der kan sætte ord på det svære og vise, at alle følelser er tilladte.
Reaktionerne kan også komme fra børn i familier, hvor det er storebror eller -søster, bonusforælder eller en anden nær voksen, der skal af sted på mission. Orientér gerne skole eller daginstitution, så de voksne omkring barnet så barnets reaktioner kan bliv mødt på en hensigtsmæssig måde.
Idéer fra andre familier til, hvordan I kan forberede jeres børn:
"Vi printede et verdenskort i A3, hvor vi placerede billeder af børnene, deres far og mig. Det blev taget frem både hjemme og i børnehaven for at visualisere, hvor henne i verden jeg var, og hvor børnene og deres far var."
Mor til to børn
"Jeg lavede en bog med billeder af mig selv og de primære personer i barnets liv, som han havde med i vuggestuen. Så kunne han altid tage det frem, når han havde brug for det."
Mor til toårig
"Jeg skrev et postkort. Det var en hjælp til andre voksne omkring barnet, så de kunne tage kortet frem og læse det højt, når barnet savnede mig."
Far til otteårig
"Vi viste vores barn billeder af afghanske børn og fortalte, at det var dem, som far skulle af sted for at hjælpe."
Forældrepar til fire børn, hvor far skulle udsendes
"Jeg indlæste en godnathistorie for min søn, så han kunne høre den, når jeg ikke var hjemme til at læse for ham."
Under udsendelse
Når udsendelsen står på, står I nok fysisk langt fra hinanden. Alligevel er der måder I kan skabe kontakt og være tætte med hinanden.
Kontakt under udsendelse
Vilkår for kontakt kan være forskellige, afhængig af mission. Prøv at holde kontakten til hinanden og del hverdagens gøremål, som I ville gøre, hvis den udsendte stadig var hjemme. Dette bidrager med en følelse af, at den udsendte forælder fortsat er en del af familiens liv. Det gør det også lettere for dem at indgå i familien igen ved hjemkomst.
Små børn kan have svært ved at fastholde opmærksomheden ved en samtale og kan derfor have brug for en aktivitet. Måske kan I tegne sammen eller bygge LEGO over et videoopkald.
Det er helt normalt, at børn ikke altid har lyst til at snakke, hvis de lige er i gang med noget andet. Det er vigtigt, at kontakten med barnet er lystpræget og ikke bliver noget, ’man skal’.
Hvis digital kontakt ikke er muligt i perioder på grund af missionen kan kontakten også understøttes af missionsbamsen (indsæt link til missionsbamse).
Idéer fra andre familier til, hvad I kan gøre under udsendelsen:
"Vi havde ofte deres far med ved middagsbordet ved at stile en iPad på hans plads og have han igennem på en forbindelse fra missionsområdet. Han var også nogle gange med, når vi spillede spil."
"Vi lavede et a3 ark med felter på, der passede med det antal fredage, jeg skulle være vk. Hver fredag fik vores børn så en slikpose og kunne sætte et klistermærke på kalenderen."
"Vi lod vores datter vælge en bamse, som hun kunne lægge i sin fars taske, da han skulle afsted. Mens han var væk, sendte han løbende billeder hjem af ham og bamsen og skrev små historier om, hvad den oplevede."
Det kræver noget ekstra at være hjemmeforælder og holde styr på det hele, imens den anden forælder er udsendt. Overvej hvordan hjemmeforælderen kan sørge for at opretholde eget overskud under hele udsendelsen:
"Vi lavede en fast aftale med en barnepasser om at komme en hverdagsaften hver uge. Det gav et frirum til min kone, mens jeg var afsted. Og det var rart for mig at vide, at hun fik mulighed for at komme hjemmefra og besøge veninderne."
- Far til to børn
"Vi fik hjælp til det praktiske i hjemmet og fik lavet aftalerne, inden jeg tog afsted. Vi valgte rengøringshjælp og måltidskasser, men det kan jo være alt fra vinduespudsning, havehjælp eller online indkøb af dagligvarer."
- Soldat og far til tre børn
"Mine forældre lavede et klippekort til børnene med forskellige aktiviteter, som de kunne lave sammen. Det gav mig som forælderen derhjemme et lille frirum og børnene en masse gode oplevelser."
- Mor til to børn
Efter udsendelsen
Når soldaten kommer hjem, skal hele familien finde sammen igen. Det er en god ide at inddrage barnet i, hvad det ønsker i forbindelse med hjemkomsten – også forberede barnet på, at der kan gå et stykke tid, hvor I går lidt rundt om hinanden og skal vænne jer til at være sammen igen. Det betyder ikke, at I ikke er glade for at være sammen igen, men bare at I skal vænne jer til det igen.
Nogle børn prøver grænser af over for den udsendte, mens andre gerne vil være helt tæt for at indhente det forsømte. Det kan derfor være godt med opmærksom på både at lave noget sammen som familie, men også at det enkelte barn kan have behov for at have alenetid med sin forælder.
Spørg eventuelt dit barn, hvad han eller hun glæder sig mest til at lave sammen med mor eller far, når I er samlet igen. På den måde kan I lave noget sammen, som betyder noget for barnet, og som han eller hun har glædet sig til igen at kunne med sin forælder. Om det er lege kildeleg, en cykeltur eller noget helt tredje.
Idéer fra andre familier til, hvad i kan gøre når soldaten er hjemme igen:
"Vi tog i sommerhus kort tid efter hjemkomsten. Det var både godt at komme lidt væk, men ikke mindst at komme hjem igen sammen og starte på en frisk."
"Da jeg blev hentet i lufthavnen, kørte vi direkte til Lalandia. Det gav mig mulighed for at "lege mig" ind på børnene igen."
