Ny viden om veteraner fra første Golfkrig

Ved brug af registerdata er Golfkrigsveteranerne og en alders- og kønsmatchet kontrolgruppe fra den del af baggrundsbefolkningen, som var i arbejde, blevet fulgt i op til 24 år fra den seneste udsendelse til den Persiske Golf. Det er Arbejdsmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Socialmedicinsk enhed, Frederiksberg hospital og Veterancentret, der har stået for undersøgelsen.

I en tidligere dansk Golfundersøgelse fra 1999 fandt man, at Golfkrigsveteraner sammenlignet med en ikke udsendt militær kontrolgruppe havde flere symptomer i form af hovedpine, træthed, hukommelsessvigt, vejrtrækningsproblemer, hudlidelser, feber og mave-tarm symptomer uden, at man fandt en forklaring på det høje symptomniveau.

Symptomerne svarede til dem, som de amerikanske soldater mistænkt for ”Golfkrigssyndrom”, var ramt af. Golfkrigsveteranerne var blandt de første Danmark udsendte som led i den ”aktivistiske udenrigspolitik”, hvorfor det er vigtigt, at afklare om udsendelsen kan have haft konsekvenser for veteranernes helbred på langt sigt ikke mindst, da man netop ikke kunne forklare deres høje symptomniveau.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke var øget risiko for langtidssygefravær blandt Golfkrigsveteraner, men risikoen for langtidsfravær fra arbejde var øget blandt Golfkrigsveteranerne i op til 3 måneder efter hjemkomst fra missionen, men herefter var der ingen signifikant forskel i langtidsfravær fra arbejde. Både langtidssygefravær og langtidsfravær fra arbejde var defineret ved en sammenhængende periode på otte uger.

Golfkrigsveteraner havde i hele opfølgningsperioden et øget forbrug af medicin mod angst og depression i forhold til kontrolgruppen, men ikke øget antal kontakter til psykiatrien.

Denne undersøgelse er den første, der har fulgt op på veteraners helbred
mange år efter udsendelsen, og den er vigtig fordi erfaringer fra USA viser, at ca. 20% af de amerikanske soldater, der var udsendt i første Golfkrig har fået tildelt førtidspension som følge af symptomer opstået efter hjemkomsten fra den Persiske Golf.

Dette finder man ikke hos danske veteraner. Den kortvarige periode med langtidsfravær fra arbejde efter hjemkomsten skyldes ikke fysisk eller psykisk sygdom, men at veteranerne skulle bruge tid til at finde et nyt arbejde eller komme i gang med en uddannelse.

Udsendelsen har dog ikke været uden eftervirkninger. Det psykiske helbred hos Golfkrigsveteranerne var sammenlignet med kontrolgruppens værre efter udsendelse, idet forbruget af medicin mod angst og depression var øget og blev større med tiden. Derimod var der ikke øget kontakt til psykiatrien blandt Golfkrigsveteranerne.

Resultaterne kan bruges i den lægelige og arbejdsmedicinske vurdering af symptomer blandt Golfkrigsveteraner, og kan derfor have interesse for Forsvarets Sundhedstjeneste, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Veteranfora.

Resultaterne er publiceret som videnskabelige artikler i det internationale tidsskrift Military Medicine: 

Nissen LR, Stoltenberg C, Vedtofte MS, Nielsen ABS, Marott JL, Gyntelberg F, Guldgager B. Increased Post-deployment Use of Medication for Common Mental Disorders in Danish Gulf War Veterans. Military Medicine. 2017; 182, 3/4:e1677-83.

Nissen LR, Stoltenberg C, Nielsen ABS, Vedtofte MS, Marott JL, Gyntelberg F, Guldgager B. Danish Gulf War Veterans Revisited: No Evidence of Increased Sickness Absence or Reduced Labor Market Outcome After Deployment to the Persian Gulf. Military Medicine. 2016; 181, 11/12:e1644-49.

Arbejdsmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg Hospital og Videncentret i Veterancentret har modtaget 440.000 kr. i støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til undersøgelsen.